Annonce
Annonce
Fodbold

Europas målslugere kommer fra udlandet

De farligste angribere i Europa kommer udefra. De store klubber kigger nemlig udad og fylder op fra toppen, lyder vurdering.

Annonce

Europas målkonger

Topscorerne i Europas 10 største ligaer

Spanien: Luis Suarez (Uruguay)

Tyskland: Pierre-Emerick Aubameyang (Gabon)

England: Romelu Lukaku (Belgien)/Jamie Vardy (England)

Italien: Gonzalo Higuain (Argentina)

Frankrig: Zlatan Ibrahimovic (Sverige)

Portugal: Jonas (Brasilien)

Rusland: Quincy Promes (Holland)

Ukraine: Alex Teixeira (Brasilien)

Belgien: Abdoulaye Diaby (Mali)/Sven Kums (Belgien)/Gohi Bi Cyriac (Elfenbenskysten)/Mbaye Leye (Senegal)

Holland: Luuk de Jong (Holland)

(Kilde: Bold.dk)
De 10 ligaer er valgt ud fra Uefas såkaldte koefficientliste.

Suarez, Higuain, Ibrahimovic.

Der er langt mellem hjemlige topscorere i de europæiske topligaer.

Et kig på Europas 10 største ligaer viser, at det klare flertal af målslugerne hentes til udefra.

Kun tre af de største ligaers topscorerlister toppes af en spiller, der kommer fra landet, han spiller i.

I de resterende syv indtager udlændinge førstepladsen - og ofte flere af de næste pladser på topscorerlisten.

De store klubber trækker op

Årsagen til de mange udenlandske topscorer er, at de store klubber kigger ud over landets grænser, siger Niels Christian Frederiksen, ekspertkommentator på TV3+.

»Den logiske forklaring er, at de store klubber køber udenlandske spillere. Det er topspillerne, og det er tit angriberne, de kigger efter«, siger han.

LÆS OGSÅ:Ballon d'Or: Spansk dominans er langt fra tilfældig

»Derfor vil der ofte være mange udenlandske angribere i de store klubber«, siger Niels Christian Frederiksen og peger på Real Madrid og Barcelona, der har hentet de to stjernetrioer: Bale (Wales), Benzema (Frankrig) og Ronaldo (Portugal) samt Messi (Argentina), Suarez (Uruguay) og Neymar (Brasilien).

Den franske storklub PSG fører i øjeblikket den franske Ligue 1 med hele 20 point ned til den nærmeste konkurrent. Deres spydspids består af Edinson Cavani (Uruguay), Ezequiel Lavezzi (Argentina) og Zlatan Ibrahimovic (Sverige).

Hollænderne satser på deres egne

Et sted, der skiller sig ud i forhold til de andre topligaer, er den hollandske Æresdivision. Her er der to hollændere på de øverste pladser - nemlig Luuk de Jong og Dirk Kuyt.

Det kommer ikke bag på Niels Christian Frederiksen.

»Hollænderne satser mere end nogen andre på spillere af egen avl«, siger han. Sidste sæsons topscorer i Æresdivisionen var ligeledes hollandske Memphis Depay, som Manchester United hentede i sommer for i omegnen af 275 millioner kroner.

LÆS OGSÅ:Her og nu-priser på transfermarkedet: Neymars værdi forøget med 457 mio. på et halvt år

Æresdivisionen er en af de store ligaer med færrest udlændinge. Her udgør de omkring en tredjedel af spillerne, mens udlændinge udgør to tredjedele af spillerne i den engelske Premier League.

Ifølge transfermarkt.com er Ukraine er med 18,9 procent udlændinge den liga, med flest hjemlige spillere. Alligevel toppes landets målscorerliste af brasilianske Alex Teixeira, der har scoret mere end dobbelt så mange mål, som ukrainske Yevhen Seleznyov på andenpladsen.

Vardy er en undtagelse på flere punkter

I øjeblikket er der noget så sjældent som en engelsk topscorer i Premier League. Det er Leicesters Jamie Vardy, der deler førstepladsen med Evertons Romelu Lukaku.

Tendensen med udenlandske målslugere i topklubberne er dog stadig ikke helt fjern, da Leicester normalt langt fra er et tophold. Den store målhelt blev hentet til klubben fra non-league-holdet Fleetwood Town i 2012 for i omegnen af 10 millioner kroner.

Han har gennem de seneste uger været rygtet til flere engelske storklubber, som efter sigende skal af med omkring 300 millioner kroner for den 28-årige angriber.

LÆS OGSÅ:Rundt om topscorerne: Kometen Vardys rivaler sat på pause

Man kommer ikke uden om englænderen som den mest overraskende topscorer i Europa, lyder vurderingen.

»Han kom ud af ingenting«, siger Niels Christian Frederiksen.

»Dem som købte ham i sin tid, har set noget i ham, men ingen havde forudset det her«, lyder det om Vardy, der i denne sæson satte rekord ved at score i 11 kampe i Premier League i træk.

Tiden må vise, om han er et »one hit wonder«, siger ekspertkommentatoren.

Higuain er højdepunktet

Spørger man Niels Christian Frederiksen, er Napolis Gonzalo Higuain det helt store højdepunkt blandt topscorerne.

»Han personificerer Napolis optur«, siger ekspertkommentatoren, der peger på, at argentineren har leveret et imponerende comeback, mens Napoli topper Serie A for første gang siden 1990, da Diego Maradona var i klubben.

LÆS OGSÅ:Guide: Nu åbner transfervinduet i Premier League

»Det er en spiller, der blev kasseret i Real Madrid, som misbrugte store chancer i VM-finalen i 2014 og brændte en gigantisk chance i Copa America-finalen i sommer og derefter brændte i straffesparkskonkurrencen«, siger Niels Christian Frederiksen om Higuains nedtur.

»Mange argentinere havde egentlig dømt ham færdig omkring landsholdet, fordi der var sådan en dårlig karma omkring ham, men så tog fanden ved ham«, siger Niels Christian Frederiksen og peger på, at argentineren efterfølgende tabte sig fem kilo og vendte tilbage som en yderst målsulten herre.

Argentineren er med 18 mål indtil videre den helt store målsluger i Serie A i denne sæson.

Redaktionen anbefaler

Ballon d'Or: Spansk dominans er langt fra tilfældig

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce