Annonce
Annonce
Fodbold

Morten Bruun: »Hård og bemærkelsesværdig straf« til Madrid-klubber

Transferforbuddet stiller spansk fodbold i et dårligt lys, men klubberne undgår store sportslige kvaler, vurderer ekspertkommentatoren.

Annonce

»Det er en kæmpe sag, og de to klubber skal være meget dygtige for at komme lige så smertefrit ud af det, som Barcelona gjorde«.

Sådan lyder vurderingen fra Morten Bruun, ekspertkommentator på 6eren, som har fulgt spansk fodbold tæt i mange år.

Fodboldens verdensforbund, Fifa, har i dag straffet Real Madrid og Atletico Madrid for at bryde en række regler i forbindelse med erhvervelse og registrering af ungdomsspillere.

De to storklubber fra den spanske hovedstad må ikke købe spillere i de kommende to transfervinduer.

»En hård og bemærkelsesværdig straf«, lyder vurderingen fra Morten Bruun.

Slem sag for spansk fodbold

Sagen er dybt uheldig og giver ridser i lakken for de spanske klubber, mener Morten Bruun, der henviser til, at Barcelona i 2014 fik en lignende straf.

»Det er sindsygt uheldigt, og det sætter spansk fodbold i et rigtig dårligt lys«, siger han.

LÆS OGSÅ: Fifa straffer Real Madrid og Atletico med transferforbud

Man skal dog ikke regne med, at forbuddet betyder, at holdene snubler, vurderer han.

»Klubberne er så store og velkonsoliderede, at det nok ikke vil give dem de store sportslige konsekvenser, men det vil uden tvivl give nogle ridser i deres image, fordi det, de har foretaget, er umoralsk«, siger Morten Bruun.

Regner ikke med panik før lukketid

De to Madrid-klubbers forbud omfatter kun transfervinduet til sommer samt vintertransfervinduet i 2017. De har derfor resten af måneden til at forstærke sig.

Man skal dog ikke regne med en masse panikindkøb, lyder vurderingen.

»Når jeg ser de to holds trupper igennem, så tror jeg ikke, at der vil ske noget videre«, siger Morten Bruun, der forventer at klubberne nøjes med en forstærkning hver.

LÆS OGSÅ: Europas målslugere kommer fra udlandet

»Man skulle næsten tro, at Atletico havde set det komme. De har oprustet rigtig meget«, påpeger Morten Bruun.

Ekspertkommentatoren peger på, at særligt Real Madrid er magnetisk nok til alligevel at kunne tiltrække talent, hvis de vil hente en spiller, når registreringsforbuddet er trådt i kraft. Vedkommende skal bare vente med at spille, indtil forbuddet er ophævet.

LÆS OGSÅ:Ballon d'Or: Spansk dominans er langt fra tilfældig

Morten Bruun henviser til, at det blandt andet lykkedes Barcelona at hente eftertragtede Arda Turan, selv om tyrkeren vidste, at det ville betyde en pause på seks måneder uden kampe.

Kan bremse udgang

Real Madrids Sergio Ramos og Gareth Bale er tidligere blevet rygtet til engelsk fodbold, mens spekulationerne er gået på, om klubben vil sælge Cristiano Ronaldo, mens den 30-årige guldfugl stadig har et astronomisk prisskilt.

Fifa-sanktionen kommer dog med stor sandsynlighed til at sætte eventuelle exit-planer på pause.

LÆS OGSÅ:Ballon d'Or: Her er årets hold 2015

»De nuværende spillere i de to Madrid-klubber skal ikke regne med, at de får lov til at rejse inden for det næste års tid. Så skal de være langt ude i perifirien«, siger Morten Bruun.

»Der kan være en spiller eller to, der kommer i klemme«.

Redaktionen anbefaler

Europas målslugere kommer fra udlandet

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce