Annonce
Annonce
Fodbold

Transferdeadline som den forløb: Rekordhandel i hus kort før vinduet smækker

Politiken har fulgt handlerne på sidste dag i vinterens transfervindue.

De største handler i januar

  • Ramires - fra Chelsea til Jiangsu Suning - 210 millioner kroner
  • Gianelli Imbula - fra FC Porto til Stoke City - 178 millioner
  • Elkeson - fra Guangzhou Evergrande til Shanghai SIPG - 138 millioner
  • Gervinho - fra AS Romatil Hebei China Fortune - 134 millioner
  • Oumar Niasse - fra Lokomotiv Moskva til Everton - 132 millioner
  • Gerson - fra Fluminense til AS Roma - 119 millioner
  • Jonjo Shelvey - fra Swansea til Newcastle - 119 millioner
  • Andros Townsend - fra Tottenham til Newcastle - 117 millioner
  • Benik Afobe - fra Wolverhampton til Bournemouth - 99 millioner
  • Fredy Guarin - fra Inter til Shanghai Greenland - 97 millioner
  • Timm Klose - fra Wolfsburg til Norwich - 90 millioner
  • Wahbi Khazri - fra Bordeaux til Sunderland - 88 millioner

Kilde: transfermarkt.de og engelske medier

00.04: Vinduet er lukket, selv om der godt kan være handler undervejs, mens der er søgt udsættelse på papirarbejdet. Det skriver vi mere om tirsdag morgen, hvis der pludselig er opstået store, sene handler. Ellers vil transfervinduet blive husket for livligt handlende Newcastle, oprustningen i kinesiske klubber, de mange store handler, som udeblev, profiler, der forlod Superligaen og Stokes rekordhandel.

23.56: Minutter før handelsvinduet lukker i, kan vi konkludere, at det var et trænerskifte om et halvt år, der trak den største interesse og de store overskrifter. Manchester City lader træner Manuel Pellegrini gå før tid og ansætter den tidligere Barcelona- og Bayern-træner Pep Guardiola, når han slutter sit ophold i München til sommer

23.44: Kort før vinduet smækker i, har Stoke City bekræftet rekordhandlen med FC Portos Giannelli Imbula (se 13.59 og 22.20). Med en pris på 178 millioner kroner bliver det Stokes dyreste handel nogensinde. Midtbanespilleren bliver dagens dyreste handel og placerer sig som den næststørste handel i vinterens transfervindue.

23.40: De danske mestre fra FC Midtjylland har måttet afgive forsvarsklippen Erik Sviatchenko til Celtic. Men klubben lejer nu en afløser i form af den 29-årige bulgarer Nikolay Bodurov fra Fulham.

23.35: Esbjerg har forstærket sig til bundkampen i Superligaen kort før deadline. Jesper Lauridsen kommer til Esbjerg fra FC Midtjylland på en fireårig kontrakt, skriver den vestjyske klub på hjemmesiden. Jesper Lauridsen bliver dermed genforenet med træneren fra tiden i Hobro, Jonas Dal.

23.19: En af de dyre spillere på Queens Park Rangers' lønningsliste, Leroy Fer, kommer til at belaste Swanseas økonomi det næste halve år, hvor spilleren skal hjælpe waliserne i bundstriden i Premier League.

23.10: Tottenham melder nu også ud, at klubben ikke får nye spillere ind i sidste øjeblik. Klubben var ellers en kraftig bejler til West Bromwich' Saido Berahino sammen med Newcastle. Men en tweet fra hovedpersonen selv antyder, at han er på vej i seng og ikke kommer til at skifte klub:

23.04: En anden ting, der står klart en lille time før vinduet lukker er, at Leicester ikke får købt sig en angriber til den sidste halvsæson og jagten på det mesterskab, som klubben meget overraskende har en mulighed for. Chelsea ville ifølge Sky Sports Leicester-kilder ikke leje Loic Remy ud, før der var klarhed om Radamel Falcaos (se 22.29) fremtid. Men da der ikke kom nyt om Falcao, ville Chelsea beholde Remy.

22.59: Med en time tilbage af transfervinduet i de større europæiske ligaer står det klart, at Premier League igen har sat rekord for omsætning ved spillerhandler i sæsonen. Klubberne omsatte sidste sæson for lige under en milliard engelske pund, men denne sæson er der allerede spenderet mere end en milliard pund - eller omkring 10 milliarder danske kroner på spillerhandler.

22.54: Det var ventet, at Crystal Palaces reservemålmand Alex McCarthy skulle lånes ud til Fulham i den næstbedste række. Men handlen faldt til jorden trods en godkendt lægetest. Repræsentanter for klubberne siger til Sky Sports, at der udbrød uenighed mellem parterne i sidste øjeblik før den endelige underskrift.

22.45: Selv om Sunderlands Steven Fletcher ikke har scoret siden november, så er der store forventninger til den hovedstødsstærke skotske angriber i Marseilles, hvor en låneaftale sæsonen ud nu er bekræftet. 'Ham vil der blive lagt mærke til', skriver Marseilles på klubbens hjemmeside.

22.33: Angriberen fra Lokomotiv Moskva, Oumar Niasse, er nu officielt Everton-spiller (se 13.35). Overgangssummen på anslået 132 millioner kroner bringer senegaleseren ind på transferlistens femteplads blandt de store handler. Og det er Evertons tredjedyreste handel nogensinde.

22.29: Chelseas ubrugte stjerneangriber Radamel Falcao er ifølge flere engelske og spanske medier i Madrid for at aftale en tilbagevenden til Atletico efter to pauvre og skadesramte ophold i engelsk fodbold hos henholdsvis Manchester United og Chelsea. Colombianeren er fortsat ejet af Monaco.

22.25: Leicesters mulighed for at tilknytte Chelseas marginalangriber Loic Remy svinder. Chelsea udtaler ifølge Sky Sports, at klubben satser på at beholde angriberen resten af sæsonen.

22.20: Stoke er nu meget tæt på den handel, der bliver klubbens største nogensinde - og den næststørste indtil nu i dette transfervindue. Den 23-årige midtbanespiller Giannelli Imbula (se 13.59) er til den afsluttende lægetest, før skiftet fra Porto bliver en realitet. Det oplyser Sky Sports udsendte. Prisen skulle blive 178 millioner kroner.

22.15: Som tidligere nævnt i dagens transferdækning (se 11.24) har Real Madrid ønsket at skille sig af med Denis Cheryshev, som var den indirekte årsag til, at Kongeklubben blev smidt ud af pokalturneringen, da spilleren blev brugt ulovligt i en pokalkamp. Og nu er det lykkedes at få udlejet russeren resten af sæsonen til Valencia.

22.05: Den lille spanske klub Granada har haft et stort 18-årigt talent i truppen den senere tid. Men nu er den unge angriber Adalberto Penaranda skiftet til Watford, oplyser den engelske klub. Den 18-årige har skrevet kontrakt med Watford de næste fire og et halvt år.

21.50: Det har ligget i luften, at Arsenals højreback Mathieu Debuchy enten skulle sælges til en engelsk klub eller lejes ud til en klub uden for England (se 14.14). Og det endte med det sidste. Arsenal bekræfter, at Mathieu Debuchy kommer på udlån resten af sæsonen i Bordeaux og ønsker spilleren held og lykke på twitter.

solgt.  Jordan Rhodes (midt) er ikke længere Blackburn-spiller. Middlesbrough har indgået kontrakt med Rhodes, bekræfter Blackburn. Arkivfoto: AP21.45: Blackburn bekræfter, at Jordan Rhodes bliver solgt til Middlesbrough. Topholdet i den næstbedste række kommer til at betale cirka 89 millioner kroner for den ombejlede spiller, der tegner kontrakt for fire et halvt år.

20.02: Danmarksmestrene FC Midtjylland har forstærket bredden på holdets midtbane. Midtjyderne har slået klør i den norske midtbanespiller Harmeet Singh. Han har fået en treårig kontrakt med FC Midtjylland. Det oplyser klubben på sin hjemmeside. Senest har 25-årige Singh spillet for Molde, men han har siden årsskiftet stået uden klub.

19.37: Premier League-klubben Watford oplyser, at man er meget tilfreds med at have skrevet kontrakt med Abdoulaye Doucoure fra Rennes.

19.18: Premier League-klubben Bournemouth har for tredje gang skrevet kontrakt med Rhoys Wiigins. Tidligere har han spillet for klubben i to perioder på både lån og fast kontrakt, inden han rejste videre til Charlton i 2011. Denne gang kommer han tilbage fra Sheffield Wednesday på en to et halvt årig-aftale, bekræfter spilleren over for BBC Radio.

18.55: HSV har i følge klubben selv fået en underskrevet kontrakt med den svenske landsholdsspiller Nabil Bahoui, der kommer fra den saudiarabiske klub Al-Ahli. Bahoui kan spille både på kanten og som midterangriber.

18.09: Bayern München har bekræftet lejen af Serdar Tasci fra Spartak Moscow. Den 28-årige forsvarer har skrevet under på en kontrakt for resten af sæsonen og kommer til at spille med nr. 4 på ryggen.

18.02: Den tidligere danske landsholdsspiller Niki Zimling er blevet lejet ud fra Mainz til FSV Frankfurt fra 2. Bundesligaen. Aftalen gælder resten af sæsonen. Det oplyser Niki Zimlings agent, Ivan Marko Benes, på Twitter. Midtbanespilleren har endnu ikke være på banen i denne sæson for Mainz. Kun i 0-3-nederlaget til Bayern München i september har danskeren siddet på bænken.

16.43: Midtbanespilleren Louis Thompson forlader ifølge bbc.com Norwich City og vender tilbage til Swindon Town på et udlån for resten af sæsonen. Thompson optrådte 14 gange for Premier League-holdet i første halvdel af sæsonen.

16.04: Endnu en skuffelse for bundholdet Aston Villa: Bordeaux' 28-årige forsvarer Lamine Sane kommer ikke til Birmingham-holdet, siger Bordeaux' præsident Jean-Louis Triaud ifølge BBC.

15.51: AaB's stærke angriber fra Litauen Lukas Spalvis har været sat i forbindelse med et skifte til Sporting Lissabon. Men ifølge AaB-sportsdirektør Allan Gaarde kommer der ikke til at ske nogen handel med angriberen før til sommer. Det siger Gaarde til DR.

15.39: Midt i klubbens oprustning, har Newcastle også fundet plads til at forlænge kontrakten med offensivspilleren Ayoze Perez, oplyser klubben på twitter.

15.25: Manchester City har annonceret yderligere to udlån. Midtbanespiller Bruno Zuculini skal spille i AEK Athen resten af sæsonen, mens angriber Enes Unal skal et halvt år til NEC Breda.

15.19: FC Barcelona oplyser, at forsvarer Martin Montoya sendes afsted på en låneaftale i Real Betis frem til slutningen af sæsonen.

14.56: Hamburger SV har fået forstærkning for at undgå endnu en opslidende bundkamp i foråret. Mönchengladbachs Josip Drmic kommer til HSV på et halvt års udlån.

14.47: Sunderlands angriber Steven Fletcher er ifølge Sky Sports på vej til Frankrig, hvor han skal forhandle med Marseilles om et eventuelt skifte.

14.28: Evertons hurtige kantspiller Aiden McGeady fortsætter sæsonen ud hos Sheffield Wednesday på udlån, skriver Sheffield-klubben på twitter.

14.14: Arsenals Mathieu Debuchy har været efterstræbt af mange klubber i England. Men ifølge L'Equipe ender det med en låneaftale i Bordeaux.

14.04: Manchester City bekræfter, at Pep Guardiola bliver klubbens manager fra sommer. Manuel Pellegrini stopper efter sæsonen.

13.59: Ifølge engelske The Times og Sky Sports har Stoke City leveret den næststørste handel i transfervinduet hidtil og den største i klubbens historie. Efter at have budt på spilleren flere gange har Stoke købt Portos defensive midtbanespiller Gianelli Imbula for 178 millioner kroner. Kun Ramires' skifte fra Chelsea til kinesisk fodbold var med en højere overgangssum. Gianelli Imbula debuterede som 17-årig som den yngste spiller nogensinde i den næstbedste franske række. Sidste år skiftede han fra Marseille til Porto for cirka 149 millioner.

13.45: Tottenham skiller sig af med to spillere, oplyser klubben. Midterforsvarer Milos Veljkovic rykker til Werder Bremen på en tre-årig kontrakt, mens forsvarer Federico Fazio bliver lejet ud til Sevilla resten af sæsonen.

dyrt.  Oumar Niasse bliver en af de dyreste spillere i transfervinduet med sit skifte fra Lokomotiv Moskva til Everton. Arkivfoto: AP13.35: Everton ser ud til at få den spiller, klubben har jagtet i januar. Ifølge Sky Sports er Oumar Niasse fra Lokomotiv Moskva i Liverpool for at gennemgå en lægetest, inden han skriver under med Everton. Overgangssummen skulle blive på omkring 132 millioner kroner, hvilket lige nu vil gøre spilleren til den fjerdedyreste handel i vinduet.

13.24: En af de spillere, der mandsopdækkes på deadlinedag er West Bromwich-angriber Saido Berahino. Angriberen gjorde sig upopulær i klubben sommeren 2015, da han ikke fik lov at skifte til Tottenham og skrev på twitter, at han aldrig mere ville spille for Bromwich. Nu er Berahino igen rygtet til Tottenham samt Newcastle, og spilleren forlod her til formiddag ifølge Sky Sports træningen. Men West Bromwich insisterer fortsat på, at den vrangvillige angriber ikke er til salg.

13.19: Real Madrid skal ikke længere bruge Denis Cheryshev, siger træner Zinedine Zidane. Nu ser det ud til, at spilleren kan ryge afsted på en låneaftale til Watford, som skulle være interesseret.

13.10: Aston Villa ser ud til at tabe stort i transfervinduet. Træner Remi Garde indrømmer, at det er skuffende at måtte se de primære transfermål glippe: Målmand Lovre Kalnic kunne ikke få en arbejdstilladelse, Seydou Doumbia valgte Newcastle og Matthieu Debuchy kunne ikke komme til Birmingham på en låneaftale, da Arsenal insisterede på et salg.

13.03: Den 31-årige hollandske midtbaneoprydder Nigel de Jong er blevet løst fra sin kontrakt med AC Milan, hvor han kun har spillet få kampe. Los Angeles Times mener at vide, at den hårde spiller fortsætter karrieren i LA Galaxy.

12.55: BBC har på hjemmesiden foretaget en afstemning, hvor læserne er bedt om at udpege det foreløbigt bedste køb i vinterens transfervindue. Charlie Austin vandt suverænt med hele 46 procent af stemmerne. Angriberen skiftede tidligere på måneden til Southampton.

12.38: Blackburn har prøvet at kæmpe mod et salg af Jordan Rhodes. Men nu har spilleren ifølge BBC forladt træningen i Blackburn for at tale med en potentiel ny klub. Middlesbrough har været meget interesseret i spilleren, men der skulle også være tale om en Premier League-klub eller to.

12.29: Manchester City vil sende to af sine unge spillere på udlån, oplyser manager Manuel Pellegrini. Det drejer sig om 18-årige Patrick Roberts, der skal en tur til Celtic, og den 22-årige argentiner Bruno Zuculini, som spiller i AEK Athen resten af sæsonen.

12.22: Bayern München har fået problemer med skader til midterforsvaret og den defensive midtbane. Jerome Boateng er ude i tre måneder med en muskelskade, Javi Martinez har fået en knæskade og Medhi Benatia var i forvejen på skadeslisten. Men klubdirektør Karl-Heinz Rummenigge udelukker panikkøb: »Man får ingen gode spillere i vinterhandler«, siger tyskeren.

Newcastle-spiller.  Seydou Doumbia har scoret for CSKA under en Champions League-kamp mod PSV Eindhoven i september 2015. Arkivfoto: AP12.17: Newcastle har i den grad haft spender-bukserne på i januars transfervindue. Og den nordengelske klub fortsætter oprustningen. Angriberen Seydou Doumbia fra AS Roma er ifølge BBC bekræftet som ny spiller på en låneaftale i Newcastle. Tidligere har Seydou Doumbia scoret masser af mål for CSKA Moskva. 66 ligamål scorede angriberen under to ophold i Moskva.

11.58: Fulham er i knibe i bunden af den næstbedste række. Og klubben nægter at sælge arvesølvet før en hård kamp for overlevelse. Så både Ross McCormack og Moussa Dembele bliver i Fulham, udtaler klubben til BBC. Sidstnævnte var i øvrigt rygtet til Tottenham, der i forvejen har en spiller ved navn Mousa Dembele...

11.42: Sky Sports skriver, at Watford har styrket sig med midtbanemanden Abdoulaye Doucoure, som klubben har købt for omkring 78 millioner kroner fra franske Stade Rennais.

11.37: AaB er godt besat på angrebsfronten. Så 24-årige Nicklas Helenius udlejes resten af sæsonen til den tyske 2. Bundesligaklub SC Paderborn 07. I SC Paderborn får Nicklas Helenius den tidligere tyske landsholdsstjerne Stefan Effenberg som cheftræner

11.24: Real Madrids træner, Zinedine Zidane, vil gerne rydde lidt ud af overskydende spillere på holdet. Denis Cheryshev ventes at forlade Real Madrid, sagde træneren efter 6-0-sejren mod Espanyol søndag aften.

Læs ogsåReal Madrid med flyvende Ronaldo vinder med tenniscifre

lejeaftale.  Kenneth Zohore præsenteres i Cardiff City på en lejeaftale efter salget fra OB til Kortrijk. PR-foto: Cardiff City11.05: Den store danske angriber Kenneth Zohore er nu blevet præsenteret som Cardiff-spiller. OB sælger Zohore til belgiske Kortrijk, som lejer angriberen ud til Cardiff i den næstbedste engelske række. Begge de to klubber er ejet af den malaysiske rigmand Vincent Tan. På den måde omgår Cardiff en transferkarantæne, som klubben er pålagt.

10.50: Esbjerg-forsvareren Ryan Johnson Laursen ville gerne have haft et skifte til AZ Alkmaar. Men handlen bliver ikke til noget, oplyser AZ-direktør Max Huiberts til De Telegraaf. Esbjerg vil ikke af med backen, før det handler om overlevelse i foråret i Superligaen.

10.43: West Bromwich får Tottenhams Alex Pritchard på en lejeaftale resten af sæsonen. BBC skriver, at spilleren sandsynligvis allerede er med i West Bromwichs hjemmekamp mod Swansea tirsdag.

10.30: Nu har Emmanuel Emenike vist sig i en West Ham-trøje med nummer 29. Nigerianeren skifter til London-mandskabet fra Fenerbahce på en låneaftale, oplyser klubberne.

Redaktionen anbefaler

Transferdeadline: 20 varme spillere, der kan skifte i dag

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce