Annonce
Annonce
Fodbold

De køber pludselig store fodboldstjerner i Kina

Kinas fodboldklubber har denne vinter brugt mere end 1,8 milliarder kroner - og har bl.a. hentet en stjerne som Ramires.

Annonce

Vi kan tage

spillere fra

Sydamerika, der normalt

ville gå direkte til topklubber

i Europa

Mads Davidsen, assistent i

kinesiske Shanghai SIPG

Mads Davidsen har efterhånden vænnet sig til det.

Som højrehånd for toptræneren Sven-Göran Eriksson i kinesiske Shanghai SIPG FC er det jævnlig den 33-årige dansker, der har diverse mellemmænd i røret. Hvilke superstjerner de tilbyder en klub fra det fodboldfattige kæmpeland Kina vil formentlig forbløffe de fleste. Men for Mads Davidsen er det så småt ved at være hverdag – han har fra tætteste hold fulgt den hastige udvikling, der har taget raketfart de seneste par år.

»Det kan godt være, at de kinesiske klubber ikke tager faste spillere fra Manchester Citys startellever endnu. Men de tager spillere, Manchester City potentielt godt kunne købe. Det er det skifte, der er sket. Kina er endnu en gang rykket en hylde op, i forhold til hvilke spillere klubberne kan tiltrække«, siger Mads Davidsen, der i 2015 så sit Shanghai SIPG FC slutte som 2’er i den kinesiske liga.

For bare 5 år siden bar de udenlandske stjerner i Kina navne som Duvier Riascos, Luis Ramírez, Ahn Jung-Hwan og kom fra Colombia, Honduras, Sydkorea – samt en flok brasilianere, kun de fineste fodboldfeinschmeckere formentlig har hørt om. Sådan er det langtfra i dag.

Spektakulært indkøb

De seneste par år har de kinesiske klubber hentet mindst fem aktuelle landsholdsspillere fra især Brasilien. Dertil kommer en række profiler fra andre nationer.

Udvalg:Handler fra Kina, Danmark og resten af verden

I vinterens transfervindue har sidste sæsons 9’er i Kinas bedste række, Jiangsu Guoxin-Sainty, stået for hele fodboldverdenens største og mest spektakulære indkøb ved at hente den brasilianske midtbanestjerne Ramires i Chelsea til en angivelig pris omkring 210 millioner kroner. Den tidligere Arsenal- og Roma-spiller Gervinho er også skiftet til en kinesisk klub for knap 135 millioner kroner.

Og senest har mesterklubben Guangzhou Evergrande trumfet de to handler ved at købe den colombianske angriber Jackson Martinez fra Atletico Madrid for omkring 315 millioner kroner. En kinesisk transferrekord.

»Folk udefra ser de her stjerner som Ramires og Gervinho tage til kinesiske klubber. Men det er bare toppen. Jeg ved, at vi i det her transfervindue også har fået tilbudt spillere, der jævnlig starter inde for Manchester City og Bayern München. Hvis vi havde villet det, kunne vi have hentet dem – det var ikke umuligt i forhold til transfersummen, og spillerne ville også gerne selv. Det siger jeg bare for at illustrere, at der er sket et voldsomt skifte herovre«, fortæller Mads Davidsen.

Storforbrug på anden klasse

Transfervinduet i Kina lukker først 26. februar, men allerede nu har klubberne i landets bedste række brugt næstflest penge af alle verdens ligaer denne vinter. Det viser tal fra hjemmesiden transfermarkt.de, der har specialiseret sig i at samle de mest troværdige data om køb og salg af spillere. Kun engelske Premier League sniger sig foran.

Oven i købet ligger Kinas næstbedste række nummer 4 på listen, foran Bundesligaen, og tilsammen har de kinesiske klubber spenderet i omegnen af 1,8 milliarder kroner. Dertil kommer store lønpakker i millionklasser. Sådan er det for eksempel lykkedes klubberne i Kina at lokke fire topnavne fra det brasilianske mesterhold Corinthians til det store land: Det gælder Renato Augusto, Jádson, Gil og Ralf.

»Økonomien er selvfølgelig den primære årsag til, at vi kan hente de spillere. Vi leder typisk på hylde 3 og en lille smule på hylde 1, mens vi nok aldrig kommer til at røre hylde 1 – det er de helt store stjerner som Messi, Ronaldo, Neymar og så videre«, siger Mads Davidsen.

Læs ogsåTransferdeadline som den forløb: Rekordhandel i hus kort før vinduet smækker

»Men hvor kinesiske klubber tidligere hentede lidt gamle eller afdankede spillere, er det nu profiler i deres bedste alder. Vi kan tage spillere fra Sydamerika, der normalt ville gå direkte til topklubber i Europa. Den nye Oscar eller Willian, om man vil. Nu er vi med i kapløbet om den slags spillere, fordi økonomien er så voldsom«, fortæller han.

Årsagen til den ’voldsomme’ fodboldøkonomi hedder groft sagt Xi Jinpeng. Den idrætsglade præsident har tidligere sagt, at det er nødvendigt for landet at »revitalisere fodbold for at gøre Kina til et sportskraftcenter som en del af den kinesiske drøm«, ligesom han har sagt, at han ønsker at se sit folk være vært for et VM – og gerne vinde det en dag.

»Når præsidenten siger, at Kina skal satse på fodbold, ligger det mellem linjerne, at det er en god idé for de private virksomheder at investere i sporten, for så får de et godt forhold til regeringen – og det er ganske enkelt nødvendigt for at have et succesrigt firma. Derfor har der ligefrem været kamp om at få lov til at købe klubberne, så nu er det ikke bare 4-5, der har mange penge. Det er 32 klubber«, siger Shanghai-assistenten Mads Davidsen.

Priserne ude af kontrol

I korte overskrifter har de mange penge og tilstrømningen af profiler øget til-skuertallene og hævet niveauet – også på de lokale spillere, der bliver dygtigere af at træne med bedre spillere. Samtidig har det dog haft den bieffekt, at prisen på kinesiske spillere er kommet ud af kontrol. I Kina tilsiger reglerne, at holdene må have fem udlændinge i trupperne, hvoraf én skal være fra et andet asiatisk land. Men fordi der stadig er så få gode kinesere og alle klubber skal bruge mange af dem, er efterspørgslen efter de bedste lokale spillere enormt. Derfor er totalt ukendte navne som Jinhao Bi og Lu Zhang denne vinter blevet solgt til priser på mere end 70 millioner kroner. Hver.

Læs ogsåVinterhandler afspejler klubbernes missioner

»Ja, det er fuldstændig vanvittige priser. Det er bestemt ikke den fodboldmæssige værdi, de spillere reelt set har – men desværre er det jo alligevel den værdi, de har i markedet. Havde de haft et dansk pas og kom fra Superligaen, havde de måske kostet 5-7 millioner kroner. Fordelen ved de mange penge er, at vi kan tiltrække en stærk gruppe udlændinge, der styrker ligaen, tilskuertallet, brandingen og gør kineserne bedre«, siger Mads Davidsen og tilføjer:

»Ulempen har så vist sig at være, at det indenrigske transfermarked er gået fuldstændig bersærk. Det er stort set umuligt at købe kinesere til fornuftige penge. Derfor bliver det også stadig vigtigere, at klubberne laver gode akademier og udvikler deres egne talenter, så de kan have tilpas gode lokale spillere på holdet. Så stiger niveauet på landsholdet også. Det kan vel blive et positivt resultat af de kaotiske tilstande«.

Så kan det måske være, at præsidentens drøm en dag bliver til virkelighed.

Redaktionen anbefaler

Transferdeadline som den forløb: Rekordhandel i hus kort før vinduet smækker

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce