Annonce
Annonce
Fodbold

Excentriske rigmænd bruger fodboldklubber som legetøj

Fodboldsporten tiltrækker ofte milliardærer, der vender op og ned på klubberne. Senest gik det vildt for sig i Brøndby IF.

Annonce

Så længe sporten er så ureguleret, og det er den største pengepung, der bestemmer succesen

Troels Troelsen, sportsøkonom ved CBS

For 8 dage siden var det de færreste, der havde hørt om rigmand og Brøndby-medejer Jan Bech Andersen. Men efter at han under et dæknavn kritiserede cheftræner Thomas Frank på en fanside, har han skrevet sig ind i historien om en lang række af stenrige forretningsfolk, der køber sig ind i traditionsrige fodboldklubber for dernæst at tiltrække sig massiv negativ opmærksomhed. Både fra medier, fans og i nogle tilfælde klubbernes egne spillere.

For rigmænd over hele verden er fodboldklubber blevet en attraktiv måde at bruge nogle af millionerne på. Ikke fordi det er specielt godt for bundlinjen, men fordi fodboldklubber har en helt særlig appel, forklarer lektor og sportsøkonom ved CBS Troels Troelsen.

LÆS OGSÅEndelig lidt forsvar for Brøndby-formand: Han er langt mere, end de fortjener

»Forskningen peger på, at de her mennesker for det første drives af lysten til at blive kendte. For det andet er det at eje en fodboldklub jo det ultimative legetøj, hvis man interesserer sig for sporten«.

Ikke en almindelig virksomhed

Ofte er det entreprenante typer, der har opbygget deres formuer på storstilede forretningseventyr, som kaster deres kærlighed på fodboldsporten. Ejeren af engelske Chelsea FC, russeren Roman Abramovitj, er eksempelvis blevet rig på handel med olie og stål, og han er ifølge nyhedsbureauet Bloomberg god for over 60 milliarder kroner.

Pensionen er altså sikret, men jagten på endnu en succes og en anderledes form for anerkendelse er ligeledes en vigtig drivkraft, vurderer fodboldøkonom Jesper Jørgensen.

»Fodboldsporten tiltrækker entreprenører – folk, der er født med et gen for at bygge op og udvikle, og som samtidig synes, at fodboldsporten er sjov. Mange af dem har jo brugt deres liv på at gå fra succes til succes, og så vil de gerne bevise, at de også kan lykkes med sådan et projekt her«, forklarer han.

De bliver tiltrukket af spændingen og passionen ved sporten, men det er samtidig også det, der kan ramme dem. Ingen virksomheder har så loyale kunder som en fodboldklub

Jesper Jørgensen, fodboldøkonom

En fodboldklub er dog ikke nogen almindelig virksomhed. Og netop den manglende bevidsthed om forskellen på at drive en almindelig forretning og så en fodboldklub er det, der i mange tilfælde skaber problemer for pengemændenes fodboldeventyr.

»I nogle tilfælde har de bare ikke forstået, hvad de kaster sig ind i. De tror måske, at det at drive en fodboldklub er ligesom at drive en almindelig virksomhed, men der er jo nogle helt andre dynamikker til stede i fodboldverdenen«, siger Jesper Jørgensen og uddyber:

»For eksempel forstår de ikke altid, at når man har købt nogle spillere, hænger man altså på dem de næste par år. Det er ikke ligesom en fabrik, hvor man kan lukke ned i morgen og bede de ansatte om at gå hjem. Og hvis du ikke forstår gamet og kulturen, ødelægger du mere, end du gavner, lige meget hvor mange millioner du kommer med«, siger han.

LÆS OGSÅBrøndby og 'Oscar-gate' går sin sejrsgang i Europa

En ting er klubejernes forhold til spillertrup og træner. Noget helt andet, og mindst lige så vigtigt, er forholdet til klubbens ’tolvte mand’ – fansene. Den dimension kan rigmændene overse.

»De bliver tiltrukket af spændingen og passionen ved sporten, men det er samtidig også det, der kan ramme dem. Ingen virksomheder har så loyale kunder som en fodboldklub, men det er også det, der kan give bagslag, hvis fansenes lidenskabelighed pludselig vender sig imod dem«, forklarer Jesper Jørgensen.

Det skete, da den egyptiske forretningsmand Assem Allam besluttede sig for, at han ville ændre navnet på den traditionsrige engelske klub Hull City til Hull Tigers.

Hvad Assem Allam ikke havde i tankerne, var den historie og traditionsfølelse, der for mange af fansene knyttede sig til navnet, og kort tid efter havde klubbens fans lanceret en storstilet kampagne under navnet ’Hull City AFC: en klub, ikke et brand’ med slogans som ’City til vi dør’.

Afhængig af pengene

I disse uger tegner Jan Bech Andersen fra Brøndby et negativt billede af investorers engagement i fodboldverdenen, men i langt de fleste tilfælde går det mere smertefrit end i tilfældet på Vestegnen. Samtidig er klubberne ofte afhængige af, at velvillige investorer poster nogle millioner i de slunkne klubkasser.

»Man skal huske, at der er mange fodboldklubber i Danmark, hvor man skal være meget glad for, at pengestærke folk går ind i dem. Esbjerg, Randers og Nordsjælland er eksempler på klubber, der drives ganske fornuftigt af nogle af byernes største virksomheder.

LÆS OGSÅPortræt: Brøndbys alt for passionerede investor

For dem handler det ikke om at tjene penge eller sole sig i succesen – de gør det, fordi de mener, det er til både byens og deres eget bedste«, siger Jesper Jørgensen:

Troels Troelsen vurderer da heller ikke, at fodboldfans generelt er trætte af de rige klubejere, så længe de ikke bruger klubberne til at markedsføre sig selv. Uanset hvad vil rigmænd dog også i fremtiden involvere sig i fodboldklubber.

»Så længe sporten er så ureguleret, og det er den største pengepung, der bestemmer succesen, vil vi fortsat se de her pengemænd overtage klubber. Hvis det derimod bliver mere reguleret, som det for eksempel er sket i amerikansk fodbold, vil der kunne ske et skifte, så sporten igen sættes over økonomien«.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Pengenes tyranni kaster Brøndby ud i sandt kaos

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce