Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 1. okt. 2008 KL. 09.49

AaB-back kræver fokus på SAS Ligaen

AaB's Martin Pedersen vil have sit hold i gang i SAS Ligaen efter den skuffende begyndelse. Den megen fokus på Champions League spiller måske ind, erkender han.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

0-3-nederlaget i Champions League mod Manchester United er historie.

AaB ser nu frem mod lørdagens kamp i SAS Ligaen hjemme mod AC Horsens, hvor de danske mestre skal forsøge at reparere lidt på holdets markant dårlige begyndelse på sæsonen.

»Nu skal vi i gang i SAS Ligaen. Vi spillede en god kamp mod Manchester United, og alle de gode ting fra den kamp kan vi tage med til på lørdag. Vi skal være 100 procent fokuserede, for vi skal til at have point i SAS Ligaen«, siger AaB's venstreback, Martin Pedersen.

Ligger på skuffende 10. plads
AaB har tabt fem af de otte første kampe i SAS Ligaen og ligger på en skuffende 10. plads, måske også fordi spillernes opmærksomhed har været på Champions League.

»Jeg håber ikke, at det har betydning, men vi er kun mennesker, så det kan måske ske, når vi deltager i noget så stort. Også fra medierne er der jo mest fokus på Champions League, og jeg tror ikke, at der kommer lige så mange journalister på lørdag. Så måske er det bare sådan, men samtidig bør vi være så professionelle, at vi vinder kampen mod Horsens«, siger Martin Pedersen.

ritzau