Også i uafgjorte fodboldkampe kan der være vindere.

Da Danmarks reservespækkede VM-hold i aftes spillede 0-0 mod Sydkorea foran et rekordpublikum, der skabte fin stemning og var mere begejstret, end kampens kvalitet egentlig berettigede til, vandt en debutant, FC Midtjyllands Leon Jessen respekt og anerkendelse fra holdkammeraterne og formentlig også landstræner Morten Olsen.

LÆS OGSÅDanmark og Sydkorea deler i Esbjerg

Olsens udtagelse af FCM-backen – på grund af Michael Jakobsens skadesafbud - gav anledning til en vis undren først på ugen. Men på 90 minutter på en våd, tung bane viste Leon Jessen sin berettigelse på holdet i denne kamp og meldte sig med en stærk indsats ind i konkurrencen om en venstrebackplads i VM-truppen.

LÆS OGSÅMorten Olsen så for mange brændte chancer

Betingelsen for at han virkelig kan vokse til en seriøs VM-kandidat er så selvfølgelig, at han fortsætter den udvikling, han er inde i. Og, det skal indrømmes, én kamp er et meget spinkelt grundlag at bedømme en ung spillers landsholdsklasse på. At han med præstationen mod sydkoreanerne sikrede sig billet til ligalandsholdsturen til Thailand midt i januar er dog helt sikkert.

Selvtilliden voksede
Leon Jessen optrådte med en stor friskhed, mod og offensivtrang. Han tilbød sig fra første minut ofte på venstrekanten, han havde gode indlæg fra siden, og hans selvtillid voksede, som kampen skred frem. Defensivt brugte han sine kræfter godt i nærkampene og fik sat effektive tacklinger ind i en kamp, hvor han altså var et klart lyspunkt.

Den anden debutant i startopstillingen, hjemmebanehelten Søren Rieks, var lige så initiativrig, hurtig og levende i sit spil på højrekanten i begyndelsen af kampen. Men efterhånden så man hans begrænsninger på dette plan. Han fik driblet sig ind i problemer, havde dumme boldtab og var for ofte væk fra sin plads ude i siden, så medspillerne havde svært ved at finde ham.

Kahlenberg et stykke fra topformen
Men Søren Rieks fik stormende bifald, da han forlod banen med en halv snes minutter tilbage – og han kan givetvis også se frem til kampe på ligalandsholdet, når vi kommer ind i 2010.

Danmark skabte de fleste chancer og spil og muligheder til at vinde en smal sejr i en venskabskamp, der hverken var dårligere eller bedre, end venskabskampe er flest.

Vi fik konstateret – hvad der ikke var nogen overraskelse – at Thomas Kahlenberg efter sin lange skadespause er et godt stykke fra topformen. Og vi oplevede en Per Krøldrup, der leverede solidt og fornuftigt forsvarsarbejde og spillede klart bedre end sidst, han havde landsholdsdragten på i foråret.

Aggers fremstød savnet
Krøldrup kom hurtigt på tværs og fik blokeret i prekære situationer foran det danske mål, hvor Thomas Sørensen viste sin klasse med et par store redninger før pausen. Og Krøldrup viste sin farlighed foran modstandernes mål i dødboldsituationer.

Vi fik også konstateret, at når Daniel Agger ikke er med, spiller landsholdet med to stoppere, Simon Kjær og Per Krøldrup, der først og fremmest er forsvarere og uhyre sjældent bidrager med konstruktive indslag i det fremadrettede spil. De bliver hjemme og kan ikke på samme måde som Daniel Agger rykke frem på midtbanen og spille med og være en skudtrussel ude fra.

Morten ’Duncan’ Rasmussens indsats som førsteangriber i Nicklas Bendtners, Søren Larsens og Jon Dahl Tomassons fravær var til en middelkarakter. Brøndby-topscoreren arbejdede godt, kom til et par afslutninger tæt under mål og viste en fin indstilling på en aften, da Morten Olsen sendte debutant nummer tre, OB’s skudstærke Johan Absalonsen ind mod slutningen.

Det var Morten Olsens landskamp nummer 102 som træner – og med 0-0 som opfølgning på 0-1-skuffelsen mod Ungarn i Parken i den sidste VM-kvalifikationskamp kan han stadig være tilfreds med, at Danmark under ham stadig ikke har tabt kampe lige efter hinanden.