Annonce
Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Fodbold 13. jan. 2010 KL. 10.04

Topscorer vil vise sig frem i Thailand

Rajko Lekic er stolt og jublende glad for at få chancen på ligalandsholdet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En bustur på fire timer fra Bangkoks 29-30 graders fugtige varme omkring 300 kilometer mod nord til provinsbyen Korat – der ligger lidt højere end den thailandske hovedstad, så luften er en smule mere tør og temperaturen måske et par grader lavere – kan være en ganske hård prøvelse, der kræver sin mand, når man lige har fløjet godt en halv snes timer gennem natten fra Kastrup til den thailandske hovedstad.

Men man kan sagtens forestille sig, at Rajko Lekic virkelig har nydt turen med brusende stolthed i brystet, med et stort smil på læben og i strålende humør blandt ligalandsholdskammeraterne.

LÆS OGSÅAGF sælger landsholdsspiller til Rusland

Heriblandt tre medspillere fra Silkeborgs overraskelsesmandskab, der rykkede op fra 1. division i sommer og til forbavselse for de allerfleste er gået på vinterferie på fjerdepladsen i Superligaen.

Hasteindkaldt
Rajko Lekic, den 28-årige Silkeborg-topscorer, har dårligt kunnet vente på at trække i arbejdstøjet under Morten Olsen – DBU’s røde træningsudstyr.

Angriberen, som var meget langt nede, fordi han følte sig forbigået, da landstræneren i december udtog ligalandsholdstruppen, var euforisk af glæde og forventninger, da han ankom til lufthavnen i København i noget nær sidste øjeblik inden afrejsen.

LÆS OGSÅLekic føler sig forbigået af danske Olsen

Han var jo blevet hasteindkaldt med nogle få timers varsel efter en Silkeborgtræningsseance i Ikast og fik overdraget AGF-backen Michael Lumbs billet, efter at Lumb var gået i gang med sine sidste forberedelser til det uventede skifte til russiske Zenit Skt. Petersborg.

Lekic måtte æde sine ord fra december om, at han kunne se for sig, at han aldrig ville få chancen på et landshold. Og det har han gjort med stor fornøjelse.

»Ekstremt superglad«
Glemt er også nogle syrlige bemærkninger, sagt i frustration og enorm ærgrelse, da han gav udtryk for sin skuffelse.

»Jeg kunne bare ikke lade være med dengang at ærgre mig højlydt, for jeg følte, at jeg på Silkeborgs hold gennem efteråret havde gjort mig fortjent til en plads i truppen. Nu får jeg så chancen alligevel. Det er lidt ufatteligt. Og jeg er ekstremt superglad«.

»Den chance vil jeg gøre alt overhovedet for at udnytte«, siger spilleren med 10 scoringer, som har ført ham op på tredjepladsen på topscorerlisten, der føres af OB’s Peter Utaka og Brøndbys Morten ’Duncan’ Rasmussen, som er førsteangriber på ligalandsholdet.

»Jeg får næppe så megen spilletid, men til træningen vil jeg vise, at jeg er mentalt, fysisk og spillemæssigt klar til at begå mig her. Det bliver spændende, også fordi nogle spillere kæmper om pladser i VM-truppen til slutrunden. Men VM er da slet ikke noget, jeg tænker på«.

Backpladser godt besat
Nogle har i øvrigt måske undret sig over, at Morten Olsen udtog en angriber, når en back meldte fra.

LÆS OGSÅLandsholdets backtrio glad for VM-pres

Landstræneren forklarer: »Rajko Lekic har vist rigtig god kvalitet, og han var med på listen over kandidater fra starten. Vi har faktisk backpladserne godt nok besat, og derfor har vi søgt at dække angrebspladsen, hvor Morten ’Duncan’ Rasmussen og Martin Bernburg jo desværre har været lidt skrøbelige rent fysisk i løbet af sidste år«.

Rajko Lekic’ udtagelse er en ny fjer i hatten for Silkeborg og cheftræner Troels Bech.

Med Lekic, den robuste, luftstærke midtstopper Jim Larsen, den centrale midtbanemand Martin Ørnskov Nielsen og den erfarne offensivspiller Jesper Bech blandt de 20 udvalgte er Silkeborg, der for et år siden (som 1.-divisionshold) var langt fra at blive repræsenteret på ligalandsholdet, den dominerende superligaklub i truppen.

Satser på boldbesiddelse
Morten Olsen og Troels Bech deler fodboldfilosofi og ser ens på, hvordan fodbold bør spilles, og det spiller givetvis ind, når der skal udtages spillere til landsholdene.

På Silkeborgs superligahold bliver spillerne anvendt på stort set samme måde og i nogenlunde de samme roller, som det sker på Olsens VM- og ligalandshold.

»Vi spiller også med fire mand bagude, én fremskudt angriber og fem midtbanefolk, men det er ikke systemet og talkombinationen, om det er 4-5-1, 4-3-3 eller 4-2-3-1, der er det vigtigste«, siger Troels Bech.

»Spillestilen er mere afgørende, og vi vil jo gerne som landsholdet være meget i boldbesiddelse, bruge flade afleveringer og tænke offensivt«.

Stolthed i Silkeborg
»Vi har spillet en masse frisk fodbold i Superligaen, og det er blevet belønnet med en fjerdeplads og fire mand på ligalandsholdet«, konstaterer Rajko Lekic.

Troels Bech: »Vi er i Silkeborg selvfølgelig glade for, at Morten Olsen kan bruge fire af vores spillere. Det er godt, bl.a. fordi spillere udefra nu virkelig kan se, at man kan få succes og komme i betragtning til landshold ved at spille hos os«.

Muligvis fik Rajko Lekic og de øvrige spillere ikke studeret så nøje på turen fra Bangkok, at Korat – en by med rundt regnet 350.000 indbyggere – i oplandet er omgivet af kæmpestore rismarker og mange landbrugsforetagender.

Amerikansk base under Vietnamkrigen
Helt officielt hedder byen Nakohn Ratchasima, men de fleste kalder den Korat, der er den største by i Isaanregionen.

Korat var under Vietnamkrigen udvalgt som en af de amerikanske baser i nord. Derfor er infrastrukturen veludviklet. Korat er et trafikknudepunkt, og det thailandske flyvevåben har et hovedkvarter her.

Det er småt med turister i Korat, hvor Rajko Lekic, Morten Olsen og Co. i aftes blev modtaget med sang og blomster på Hotel Dosit Princess.

Størrelsen af interessen for Kings Cup-turneringen, hvor Danmark lægger ud med en kamp mod Polen på søndag, er svær at spå om lige nu. I dag træner de danske spillere to gange, og man kan nok være ret sikker på, at Rajko Lekic vil løbe blandt de forreste for at vise, at udtagelsen – hvor sent den end kom – er helt berettiget.

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe