Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 24. feb. 2010 KL. 14.53

Mourinhos viden er en ulempe

Både Inter og Chelsea er i bekneb for en venstre back forud for aftenens møde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

José Mourinhos indgående kendskab til aftenens Champions League-modstander er ikke nødvendigvis til stor gavn for Inter.

Den kontroversielle portugisiske manager har i hvert fald sin tvivl, inden Inter i aften møder Chelsea i en kamp med masser af gensyn.

  • Carlo Ancelotti er tilbage på det stadion, hvor han havde hjemmebane både som spiller (1987-1992) og træner (2001-2009) for AC Milan.
  • Jose Mourinho skal møde den klub, han stod i spidsen for fra 2004 til 2007.
  • I den europæiske Super Cup-kamp i 2003 var Ancelotti træner for AC Milan, der vandt 1-0 over FC Porto med Mourinho på trænerbænken samt Deco, Ricardo Carvalho og Bosingwa på holdet.

Begge mangler backer
Både Deco og Bosingwa optræder imidlertid på Chelseas skadesliste, der bekymrer Ancelotti især fordi den også omfatter venstrebackerne Ashley Cole og Juric Shirkov.

LÆS ARTIKELColes benbrud giver engelsk VM-dilemma

En tredje mulighed, Paulo Ferreira, er ikke en del af Chelseas Champions League-trup, så Ancelotti må ty til et alternativ.

»Belletti kunne spille pladsen, men han har været ude et stykke tid. Han har trænet en uges tid og alt er gået godt indtil nu. Vi finder en løsning, men vi har et problem«, siger Carlo Ancelotti.

Hvilke informationer skal Mourinho give videre?
Inter mangler Davide Santon og Christian Chivu til pladsen, men Mourinho sætter sin lid til, at Javier Zanetti kan løse opgaven i kraft af sin rutine.

Jose Mourinho står i en velkendt situation. I sit første år i Chelsea mødte han sin tidligere klub, FC Porto.

»Det var mit hold, med mine spillere, men det var stadig ikke nemt. Nogle gange er det sværere, når du ved så meget om et hold, fordi man skal vælge hvilken information, du skal give videre til dine spillere«, påpeger Jose Mourinho.

Uefa Cup-vindere i kulden
Aftenens anden ottendedelsfinale står mellem to vindere af den nu tidligere Uefa Cup.

CSKA Moskva tager imod Sevilla på Lushniki, hvor der bliver god brug for handsker i den russiske vinterkulde.

Den kamp starter allerede klokken 18.30, dansk tid.