Realist. Han gider godt, hvis landsholdet skal spille en slutrunde, men hvad er egentlig pointen? Sveirge vinder alligevel ikke en dyt, hvis ikke der er flere som Zlatan selv.
Foto: Arkiv. LUCA BRUNO/AP

Realist. Han gider godt, hvis landsholdet skal spille en slutrunde, men hvad er egentlig pointen? Sveirge vinder alligevel ikke en dyt, hvis ikke der er flere som Zlatan selv.

Fodbold

Zlatan afviser igen Sveriges landshold

Zlatan Ibrahimovic mangler motivationen og siger, at landsholdssucces vil kræve 11 Zlatan'er.

Fodbold

Zlatan Ibrahimovic fastholder, at han har mistet motivationen til at spille for Sveriges landshold.

Angriberen, der på klubplan optræder for Barcelona, vil dog endnu ikke træffe en endegyldig afgørelse om sin landsholdsfremtid.

»Det er så enkelt, at jeg mangler den rigtige motivation, og uden motivation gør man ingen nytte«, siger Zlatan Ibrahimovic til den svenske avis Café.

Han afslører mellem linjerne, at det er Sveriges manglende kvalifikation til sommerens VM, der har mindsket hans ønske om at optræde i gult og blåt.

»Hvis Sverige var med til VM, så ville jeg nok spille, hvis jeg blev spurgt om det«, indrømmer han.

Zlatan: Mesterskab kræver 11 Zlatan'er
I interviewet med Café kommer det også frem, at han ikke ser Sverige som et landshold, der kan vinde EM- eller VM-titler.

»Hvis Sverige nogensinde skulle kunne vinde en stor international turnering, så ville det nok kræve 11 Zlatan'er. Det har vi ikke lige nu, men måske får vi det en gang i fremtiden«, mener angriberen.

Sveriges landstræner Erik Hamrén fik allerede i november sidste år at vide, at han ikke kunne regne med Zlatan Ibrahimovic længere.

Hamrén ønsker dog en afklaring inden Sveriges EM-kvalifikation begynder mod Skotland den 3. august.

»Der kommer en afklaring omkring Zlatan, inden kvalifikationen til EM starter«, siger landstræneren.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce