Arkivfoto.
Foto: FRANDSEN FINN

Arkivfoto.

Fodbold

Silberbauer har overvejet landsholdsstop

Efter at være blevet vraget til Danmarks VM-hold overvejede midtbanespilleren Michael Silberbauer at melde helt fra til fodboldlandsholdet.

Fodbold

Skuffelsen over at blive vraget til sommerens VM i fodbold gjorde ondt på Michael Silberbauer. Det gjorde faktisk så ondt, at den tidligere FC København-profil pønsede på et landsholdsstop.

»Jeg overvejede, om jeg skulle melde fra til landsholdet fremover og bare holde fokus på klubfodbolden, men det er jo den største ære at spille for sit land, så da jeg fik det hele på afstand, blev skuffelsen også mindre«, siger Utrecht-spilleren til B.T.

LÆS ARTIKEL

Krohn-Dehli, Duncan, Silberbauer og Kim Christensen trak de korte strå. Kilde: /ritzau/

Han var chokeret over at blive valgt fra til truppen på 23 spillere.

»Jeg havde slet ikke set det komme, at jeg ikke skulle med til VM. Det var et delmål i min karriere at komme med til en slutrunde«.

»Nu må jeg sætte mig nye mål, men som seriøs sportsmand skal man være utrolig skuffet over at blive valgt fra«, siger Silberbauer.

Et år tilbage i Utrecht

Danskerens kontrakt med Utrecht udløber i sommeren 2011, og Silberbauer regner med at skulle prøve noget nyt.

»Der er tre scenarier for mig, kan man sige. Min kontrakt udløber næste sommer, så jeg kan vælge at tage et år mere og skifte gratis. Klubben kan melde ud, at de ønsker at sælge mig nu eller tilbyde mig en ny kontrakt«.

LÆS ARTIKEL

»Det peger mest i retning af den første mulighed. En sæson mere og så en ny udfordring«, forklarer Silberbauer.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden