Svensk Zlatan-eufori: Er han fra en anden planet?

Svenske medier hylder Zlatan Ibrahimovic for hans mål i Sveriges venskabskamp mod England onsdag aften.

Fodbold

I aviser, på Twitter og på netmedier verdenen over får Zlatan Ibrahimovics saksesparksmål mod England store roser.

Her er, hvad svenskerne selv skriver om præstationen:

»I går blev den nye svenske nationalarena for fodbold indviet. Den blev døbt til Friends arena. Efter kampen mod England fik den dog et nyt navn. Fra nu af hedder den Zlatan arena«, skriver Mats Olsson i sin kronik på expressen.se.

»Hvis vi nogensinde har behøvet symboler og ledere, er det nu«.

»Zlatan taler tit om at skrive historie, men nogle gange går han videre end det. Somme tider er det nutid og fremtid, han skriver«, mener Simon Bank, der tidligere har skrevet en bog om Zlatan, på aftonbladet.se.

»Zlatan er på et niveau, som ingen andre har været«, skriver Svenska Dagbladet og fortsætter:

»Er han fra en anden planet? Har han nogensinde været bedre? Svaret på det første spørgsmål er: Det må han være. På spørgsmål nummer to er svaret: Nej«.

Avisens konklusion er klar: Zlatan er svensk fodbold.

»Takket være denne ene spiller kunne næsten 50.000 svenskere gå hjem med glade smil, fordi de havde været en del af noget uforglemmeligt«.

SKRIV

»De kunne gå hjem med følelsen af, at en arena blot er en bygning. Men det, der skabes derinde, gøres af kød og blod. Af spillere og supportere«, skriver Johan Esk på dn.se.

Selv på britisk tv overgav de sig til euforien, da den tidligere fodboldstjerne Stan Collymore efter Zlatans saksespark udbrød:

»Jeg vil gå ud og give dig et bjørnekram«.

ROS

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce