Fortid. Bruno Fernandes' kontrakt med Flamengo blev ophævet  kort efter hans fængsling. Brasilianske medier har bl.a. rapporteret, at Bruno Fernandes i fængslet to gange har forsøgt at begå selvmord.
Foto: Felipe Dana (arkiv)/AP

Fortid. Bruno Fernandes' kontrakt med Flamengo blev ophævet kort efter hans fængsling. Brasilianske medier har bl.a. rapporteret, at Bruno Fernandes i fængslet to gange har forsøgt at begå selvmord.

Målmand anklaget for bestialsk gerning i Brasiliens O.J. Simpson-sag

Politiet mener, at topmålmand parterede elskerindes lig.

Fodbold

Spillere som Zico, Zinho og Junior har gennem årene gjort tilhængerne af den brasilianske storklub Flamengo stolte.

En de måske ikke længere er så stolte af i Rio de Janeiro og omegn er klubbens tidligere anfører, målmanden Bruno Fernandes.

Sammen med to andre personer har 27-årige Bruno Fernandes siden sommeren 2010 siddet fængslet mistænkt for mordet på sin elskerinde Eliza Samudio, der under navnet Fernanda Faria havde en skuespillerkarriere i den brasilianske pornoindustri.

Bruno Fernandes nægter sig skyldig i anklagerne, der nærmest er taget ud af en skrækfilm.

Massiv mediebevågenhed
Sigtelserne i sagen, der begyndte ved retten i byen Contagem mandag, lyder bl.a. på, at Bruno Fernandes og håndlangere skal have bortført Eliza Samudio, stranguleret hende og have skilt sig af med liget.

Et af politiets vigtigste vidner i sagen, er målmandens nu 17-årige fætter, der ligeledes er under anklage. Fætteren har angiveligt fortalt, at liget af Eliza Samudio blev parteret og efterfølgende givet til sultne hunde.

Retssagen, der i Brasilien fylder aviser og tv, og sammenlignes med mordanklagerne på amerikanske football-stjerne O.J. Simpson for snart 20 år siden, forventes at vare omkring to uger.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce