Fransk mester giver journalist en lige højre og får karantæne

Montpellier-spilleren Cyril Jeunechamp har fået karantæne på ubestemt tid, fordi han har slået en journalist.

Fodbold

De franske fodboldmestre, Montpellier, må undvære defensivspilleren Cyril Jeunechamp på ubestemt tid.

Den franske fodboldliga har givet den 36-årige spiller karantæne, fordi han slog på en journalist fra den franske avis L'Equipe efter ligakampen mod Valenciennes i sidste weekend.

»Disciplinærkomitéen undersøger sagen og spærrer Cyril Jeunechamp fra fredag den 23. november på grund af alvoren i hans handlinger«, lyder det i en meddelelse på den franske fodboldligas hjemmeside.

Efter 1-1-kampen ude mod Valenciennes i lørdags kom flere af Montpelliers spillere op at skændes med journalisten fra L'Equipe, angiveligt på grund af en artikel i avisen.

Det var i forbindelse med skænderiet, at 36-årige Cyril Jeunechamp slog journalisten.

Montpellier har beklaget episoden og fordømt Jeunechamps opførsel, men klubben har endnu ikke straffet spilleren. Cyril Jeunechamp var faktisk med i truppen til denne uges CL-kamp mod Arsenal.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kan man føde på en rasteplads?

    En decembermorgen for over to år siden fødte Gitte Bussey sin lille datter Nelly i bilen på en rasteplads på vej til hospitalet i Herning. I Politikens podcastserie Plus En kan du høre historien om den vilde rastepladsfødsel.

Annonce