Tilskuerproblemer. Først da kampklædt politi gjorde dets entré på Brøndby Stadion, fik de kølnet tilskuerurolighederne ned.
Foto: Jens Dresling

Tilskuerproblemer. Først da kampklædt politi gjorde dets entré på Brøndby Stadion, fik de kølnet tilskuerurolighederne ned.

Fodbold

Brøndby efter tilskueruroligheder: Ingen kommentarer

Klubben afholder møder med politiet de næste dage. Derefter åbner den munden.

Fodbold

Lige så åben Brøndby Stadions græs tilsyneladende er for tilskuere og hooligans, lige så lukket er Brøndby IF's mund dagen derpå.

Klubben har således ingen kommentarer til gårsdagens begivenheder, hvor flere end tusinde tilskuere fra hjemmeholdet løb på banen, efter deres lokale helte besejrede ærkerivalerne fra FCK i kvartfinalen i den danske pokalturnering.

LÆS OGSÅ

Pressechef i Brøndby IF, Mikkel Davidsen, fortæller til politiken.dk, at klubben vil have det fulde overblik over gårsdagens hændelser, før den udtaler sig til medierne.

10 personer anholdt
10 personer blev anholdt efter optøjerne, hvor de to holds tilskuere kun var adskilt af sikkerhedsfolk. En enkelt person beskadigede sin ryg.

Der afholdes et møde med politiet senere i dag, ligesom der i morgen skal afvikles et evalueringsmøde mellem politiet og Brøndby, der dog var planlagt forud for gårsdagens begivenheder.

Brøndby har endnu ikke modtaget henvendelser fra Dansk Boldspil-Union, oplyser Mikkel Davidsen.

Næstformand: Det så næsten tyrkisk ud

Men mens Brøndby IF ikke er videre meddelsom, har næstformanden i klubbens bestyrelse, Benny Winther, kommenteret på hændelserne.

Det så næsten helt tyrkisk ud.

»Det så næsten helt tyrkisk ud«, siger han til Ritzau med henvisning til fodboldopgør i Tyrkiet, hvor det ofte udvikler sig til optøjer.

LÆS OGSÅ

Benny Winther betegner det over for nyhedsbureauet som en festaften, der blev ødelagt med et spørgsmålstegn.

»Det startede med, at folk var glade, og så udviklede det sig desværre hurtigt. Det kunne vi godt have undværet. Det var en skam med sådan en afslutning«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce