Sakdet. Bendtner er de seneste dage blevet tilset af en række specialister.
Foto: Fabio Ferrari (arkiv)/AP

Sakdet. Bendtner er de seneste dage blevet tilset af en række specialister.

Fodbold

Skadet Bendtner bliver opereret i dag

Den danske landsholdsangriber skal opereres for sin lyskeskade.

Fodbold

Nicklas Bendtners lyskeskade er så alvorlig, at den danske landsholdsangriber skal gennemgå en operation.

Det skriver Juventus på klubbens hjemmeside.

Juventus-danskeren har selv været ude at bekræfte, at han må holde minimum tre måneders skadespause, efter at han måtte udgå af sidste uges kamp mod Cagliari i den italienske pokalturnering Coppa Italia.

LÆS ARTIKEL

Det var dog uvist, hvordan skaden skulle behandles. Bendtner er de seneste dage blevet tilset af en række specialister.

Både den finske læge Sakari Orava og Arsenals Ernest Schilders har anbefalet, at den danske angriber bliver opereret.

Bendtner og Arsenal, der har lejet angriberen ud til Juventus i denne sæson, samt den italienske mesterklub er blevet enige om, at danskeren skal gennemgå en operation allerede i dag i sit venstre lår.

Skaden betyder, at Nicklas Bendtner med stor sandsynlighed ikke er med, når det danske landshold til marts møder Tjekkiet og Bulgarien i VM-kvalifikationen.

LÆS ARTIKEL

Den danske angriber skrev lørdag følgende på Twitter.

»Jeg er ude i - minimum - tre måneder. Jeg håber på, at jeg kommer mig hurtigt og må tænke positivt«.

» Al jeres opbakning og tanker vil hjælpe mig igennem«.

Med lidt simpel hovedregning bliver Nicklas Bendtner derfor ikke klar til kampene mod Tjekkiet og Bulgarien den 22. og 26. marts.

Kravet er sandsynligvis seks point i de to kampe, hvis landsholdet skal gøre sig forhåbninger om at komme med til VM i Brasilien om to år. Men det bliver sandsynligvis ikke Bendtner, der skal score de danske mål i de vigtige kampe.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Forstå det franske valg på 157 sekunder

    Politiken og Pac-Man guider dig sikkert gennem det franske valgsystem

Annonce