BRÆNDT. Det koste deVurlon Mills dyrt at drømme om et eventyr og pokaldramatik i Bristol City.
Foto: David Davies / AP (arkiv)

BRÆNDT. Det koste deVurlon Mills dyrt at drømme om et eventyr og pokaldramatik i Bristol City.

Fodbold

Fupagenter narrer penge fra håbefulde fodboldspillere

Med falske identiteter udgiver kriminelle sig for at være fodboldagenter og lokker spillere til at sende dem penge. Fifas kontrol med agenter er for ringe, lyder kritikken.

Fodbold

Fodboldspillere verden over bør være på vagt, når de bliver kontaktet af en agent, der lokker med givtige ophold i større klubber. Navnlig hvis det sker via Facebook, Twitter eller LinkedIn.

Det er nemlig fremgangsmåden for falske fodboldagenter, der narrer penge fra håbefulde spillere. Kriminalitetsformen er relativt ny og ser ud til at ske i stigende grad.

»Vi ser det mere og mere, at kriminelle udgiver sig for at være agenter og snyder spillere. Det hører vi jævnligt om«, siger Roberto Branco Martins, direktør i den europæiske agentforening, European Football Agents Association.

Samme budskab lyder fra britiske Steve Menary, der som freelancejournalist og lektor ved Solent University i Southampton har beskæftiget sig med problemet.

»Det er primært spillere fra den tredje verden, der bliver narret. Der foregår alle mulige former for snyd, hvor de her kriminelle kontakter unge håbefulde spillere – eller trænere for den sags skyld – og altid beder de om at få tilsendt beløb omkring 500 pund«, siger Steve Menary, der for nylig var i Danmark til Play the Game-konferencen.

Pengene kan ikke spores Typisk foregår fuskeriet sådan her: De kriminelle finder navnet på en agent, der har en officiel licens under Det Internationale Fodboldforbund (Fifa). Så opretter de i hans navn profiler på Facebook, Twitter og LinkedIn, hvorefter de bruger dem til at kontakte spillere og tilbyde dem prøvetræning i større klubber. Men først vil den falske agent have 500 pund til en sundhedsforsikring – sendt via Western Union, så pengene ikke kan spores.

Hvis spilleren sender det ønskede beløb, får han tilsendt et falsk brev, der bekræfter opholdet i den pågældende klub. Pludselig er der dog opstået et problem, skriver agenten, der har brug for flere kontanter. På den måde lokker de kriminelle penge ud af spilleren, indtil han giver op og dropper kontakten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

To gange Abdullah Lemsagam
Ifølge Steve Menary er et af de centrale problemer, at flere end 200 agenter har fået deres Fifa-licens uden at opgive andet end et navn og en adresse. Altså er det let for kriminelle at stjæle de detaljefattige identiteter og omvendt svært for de håbefulde spillere at identificere, om deres nye agentkontakt fra Facebook er virkelig. Spillerne kan blot slå navnet op på Google, hvor de så vil se, at det er registreret hos Fifa – og i øvrigt har flotte profiler på de sociale medier.

»Det er mærkeligt, at man kan blive accepteret som Fifa-agent uden at opgive sådan noget. Men det er det helt generelle problem på agentområdet: Ingen tjekker noget som helst«, siger Mads Øland, direktør i Spillerforeningen og bestyrelsesmedlem i den internationale spillerforening, Fifpro.



»Vi fortæller spillerne, at de skal passe på og tænke sig om, men det flytter næsten ikke noget, for de forstår ikke, hvad der sker omkring dem. Vejen frem er, at branchens ledere - Fifa, Uefa, fodboldforbundene - tager opgaven på sig«, siger han.

Tag nu for eksempel Abdullah Lemsagam. Han har fået sin agentlicens af fodboldforbundet i Qatar, men har ifølge fifa.com kun opgivet en postboks: »P.O. Box 13465, DOHA«. Til gengæld er der to forskellige profiler under det navn på Facebook, der begge angiver, at de er Fifa-agenter. Samtidig har de flere unge fodboldspillere blandt deres venner på det sociale medie. Typisk fra Afrika.

Vejen frem er, at branchens ledere - Fifa, Uefa, fodboldforbundene - tager opgaven på sig

Behov for flere oplysninger

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Facebook-profilerne kan tilhøre en rigtig Fifa-agent, men de kan også tilhøre fuskere. Og det er netop problemet, når unge spillere bliver kontaktet via de sociale medier: De ved det ikke. Eftersom agenten kun har opgivet en adresse eller postboks på Fifa’s hjemmesider, er det umuligt for spillerne at kontrollere, om kontakten på Facebook er ægte eller falsk. »Der er for eksempel to registrerede agenter på Honduras, og ingen af dem har opgivet kontaktoplysninger. En af dem har blot skrevet adressen ’TBD’. Det er jo latterligt. Så skal spillerne rejse til Honduras og begynde at spørge efter personen i lufthavnen for at finde frem til ham og se, om han er ægte. De her manglende oplysninger skaber en masse huller, som fuskerne udnytter«, siger Steve Menary og tilføjer, at de kriminelle ser ud til at have base i Letland, Rumænien eller Nigeria. Fifa sender aben videre I den europæiske agentforening ønsker de også, at det skal være lettere at identificere de rigtige agenter, så færre håbefulde spillere bliver snydt. Det kunne for eksempel ske ved at gøre det obligatorisk at angive navn, firma, adresse, telefonnummer, e-mail, foto samt links til en eventuel hjemmeside og profiler på de sociale medier. »Det gælder om fra starten at sikre, at agenten er den, han siger, han er. Samtidig må han så komme med de nødvendige informationer, så man kan tjekke op på ham efterfølgende«, siger Roberto Branco Martins. Politiken har uden held forsøgt at få en kommentar fra Fifa, men fodboldforbundet har tidligere svaret Steve Menary: »Indikationer på mulige eller påståede regelbrud skal rettes til det relevante nationale forbund«.










Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce