VALG. Først 27. februar skal der vælges en afløser for Sepp Blatter.
Foto: Tsafrir Abayov (arkiv)/AP

VALG. Først 27. februar skal der vælges en afløser for Sepp Blatter.

Fodbold

Blatter bliver siddende til Fifa-valg i februar

Den kommende præsident bliver fundet på en ekstraordinær generalforsamling i Zürich.

Fodbold

26. februar 2016 bliver dagen, hvor den kommende præsident for det internationale fodboldforbund (Fifa) bliver fundet.

Det meddeler Fifa i en besked på Twitter, efter at forbundets eksekutivkomité mandag har holdt møde.

Fifa vil 26. februar afholde en ekstraordinær generalforsamling i Zürich.

For et par måneder siden blev Fifa ramt af en korruptionsskandale, hvilket fik den mangeårige præsident, Sepp Blatter, til at meddele, at han trækker sig fra sin post. Dog først når en afløser er fundet.

Blatter bliver siddende

Schweizeren, der har siddet i embedet siden 1998, blev genvalgt i maj, men nogenlunde samtidig eksploderede korruptionsskandalen.

Efter massivt pres måtte Blatter trække sig.

Kritikere har ytret, at han burde træde tilbage med det samme, men det har han foreløbig ikke ønsket at gøre.

Skandalen handler blandt andet om bestikkelse i forbindelse med tildelingen af værtskaberne for VM i fodbold i 1998 og 2010.

I sidste uge blev det første af syv Fifa-medlemmer, der har været tilbageholdt i Schweiz, udleveret til USA.

Det sker som et led i korruptionsskandalen.

Fifa holdr pressemøde senere i dag

Senere mandag vil Sepp Blatter udtale sig om situationen i Fifa. Det sker på et pressemøde. Det er samtidig første gang, at Sepp Blatter møder den samlede presse, efter han har meldt sin afgang som præsident.

Ifølge bookmakere er præsidenten for det europæiske fodboldforbund, Michel Platini, favorit til at tage over efter Sepp Blatter.

Franskmanden har endnu ikke meddelt, om han stiller op til præsidentvalget.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce