Guldfugl. Den talentfulde ghaneser kan være på vej til verdens største liga.
Foto: PHILIP DAVALI

Guldfugl. Den talentfulde ghaneser kan være på vej til verdens største liga.

Fodbold

FCK forhandler med Premier League-klub om guldfugl

Daniel Amartey er ønsket i Leicester, der har afleveret et bud til FC København.

Fodbold

Daniel Amartey kan være tabt for FC København.

Fodboldspilleren fra Ghana, der tidligere har været ombejlet af klubber uden for Danmark, kan få Premier League som næste destination, meddeler FCK.

»Der er dags dato konstateret rygter i markedet om, at FC København påtænker at sælge fodboldspilleren Daniel Amartey til den engelske klub Leicester City FC«.

»FC København kan bekræfte, at der er modtaget et tilbud på Daniel Amartey fra Leicester City FC. Der pågår i øjeblikket forhandlinger mellem parterne«, skriver FCK i en selskabsmeddelelse.

Sidste forhandling faldt sammen

21-årige Daniel Amartey, der kom til FCK fra svenske Djurgården for halvandet år siden, kan både spille i forsvaret og på midtbanen.

I august sidste år bekræftede FCK, at klubben havde modtaget et bud på Amartey fra den franske storklub Olympique Marseille, og at parterne forhandlede.

Skiftet blev dog aldrig til noget.

Leicester ligger i øjeblikket på andenpladsen i Premier League med 43 point for 21 kampe, det samme antal point som Arsenal på førstepladsen.

Leicester har danske Kasper Schmeichel som fast mand i målet.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce