PROFILEN. En karriere med flere lejeophold har bragt Jermaine Beckford (tv.) til Wealdstone, Uxbridge, Leeds (billedet), Carlisle, Scunthorpe og Everton, inden han i 2011 kom til Leicester.
Foto: JON SUPER (arkiv)/AP

PROFILEN. En karriere med flere lejeophold har bragt Jermaine Beckford (tv.) til Wealdstone, Uxbridge, Leeds (billedet), Carlisle, Scunthorpe og Everton, inden han i 2011 kom til Leicester.

Fodbold

Min klub: I regn foran Wembley: Any spare tickets?

Leicester City fik mange fans som fast ingrediens i Tipslørdag i 1980'erne.

Fodbold

Leicester har været min klub siden sæsonen 1980/81. Selv om jeg kun har været seks år, var jeg allerede høj på Tipslørdag, engelsk fodbold og fodboldklistermærker. I 1980 rykkede Leicester op i den bedste række. Jeg blev hurtigt opmærksom på Gary Lineker, som kun var 19 år, men allerede fast mand og i en klasse for sig. Ud over ham tror jeg, at jeg blev betaget af Leicesters flotte blå trøje, klubnavnet og for deres kamp for overlevelse i den bedste række – en mission, der desværre mislykkedes.

Den bedste spiller gennem tiderne er uden tvivl Gary Lineker. Selv om han allerede forlod klubben i 1985 – som 24-årig nåede han næsten at spille 200 kampe og score 100 mål for barndomsklubben. Senere reddede han os fra konkurs, da han tilførte den fornødne kapital, da vi var i økonomisk uføre. Går man længere tilbage i historien, har Leicester været berømte for deres dygtige målmænd. Gordon Banks og Peter Shilton spillede begge ca. 300 kampe for klubben. Men når alt dette er sagt, så har Emile Heskey været den største for mig. Han var den unge, talentfulde angriber i de fantastiske år fra 1996 til 2000, hvor vi vandt to Liga Cup-finaler og tabte en tredje. Det blev nogle forrygende år med dejlige minder. Flere ukendte spillere fik chancen og blomstrede i de år – her tænker jeg bl.a. på Muzzy Izzet, Robbie Savage, Matt Elliott og Steve Claridge. Derudover var Heskey og den rutinerede Tony Cottee et perfekt match i front.

Den største profil på holdet er vel Jermaine Beckford, som Sven Göran Eriksson formåede at hente i Everton i sidste sæson. Jeg synes nu, at Kasper Schmeichel har været den bedste investering – det bekræftes af, at han i maj blev kåret som årets spiller. Det varmer et efterhånden gammelt Leicesterhjerte at se en dansker i startformationen – før ham har kun Jacob Laursen fået spilletid for Leicester.

På holdet kunne vi bruge stabilitet. Før sidste sæson blev vi udråbt som oprykningsfavorit. Vi havde i Svennis en dygtig træner, som også hentede mange nye spillere – i mine øjne hentede han for mange. Vi spillede mange gode kampe med flotte sejre, men vi løb også ind i dumme nederlag mod hold, der lå i bunden af tabellen. Op til denne sæson har vi formået at holde fast i de bærende kræfter, og vi fik en flot sejr i lørdags over det førende hold, Blackpool. Jeg er sikker på, at vi vil være med i kampen om oprykning.

Den bedste træner for Leicester gennem tiderne er klart Martin O’Neill. Han kom til klubben i 1995, og i første sæson fik han os op i Premier League. Der blev vi alle årene, vi havde ham. Jeg har savnet ham lige siden – han skabte et hold uden store stjerner, der alligevel kom i tre cupfinaler på fire år.

Den bedste kamp, jeg har set med min klub, er Wembleyfinalen i 1999 mod Tottenham. Jeg tog derover uden billet – mit rejsebureau brændte mig af i sidste øjeblik. Efter to timer i regn foran stadion stående med skiltet ’Any spare tickets’ og efter at være blevet viftet væk et par gange af det ridende politi, lykkedes det mig at få billet med tre kvarter til kickoff. At komme ind på et fyldt Wembley og stå dér mellem 40.000 Leicesterfans – det var aldeles fantastisk og ubeskriveligt. Desværre tabte vi, da Allan Nielsen scorede i de døende minutter. Leicester og jeg tog heldigvis revanche året efter – igen på det gamle Wembley med de to tvillingetårne. Her så jeg (og min kone) Matt Elliott score begge mål i 2-1-sejren over Tranmere.

I næste kamp møder vi Wolverhampton på udebane. Vi har tabt de to første udekampe, selv om vi har været spilstyrende. Det bliver der lavet om på mod ulvene. Og som sagt tror jeg på oprykning – man er vel ægte fan med troen i behold.

Frank Rask Poulsen er 38 år og folkeskolelærer
_______________________________________________________________________

Hver fredag er 'Min Klub' en fast kommentar i avisen og på nettet skrevet af en række Politikenmedarbejdere eller læsere om tilhørsforholdet til en bestemt udenlandsk klub.

Giv din mening til kende i kommentarfeltet nedenunder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce