kæmpeopgave. Trods et par temperamentsfulde nedsmeltninger på banen, har Zinedine Zidane formået at skabe et billede af sig selv som både en af fodboldens største spillere og en sympatisk og ydmyg person.
Foto: THOMAS KIENZLE (arkiv)/AP

kæmpeopgave. Trods et par temperamentsfulde nedsmeltninger på banen, har Zinedine Zidane formået at skabe et billede af sig selv som både en af fodboldens største spillere og en sympatisk og ydmyg person.

Portræt: Zidane kan tåle at fejle for Real Madrid

Legenden Zinedine Zidane har som urutineret træner taget mod en af fodboldens største udfordringer.

Fodbold

Det er et af de job, man ikke afviser, når man får det tilbudt.

Men på mange måder er det en stor og risikabel satsning, når 43-årige Zinedine Zidane har sagt ja tak til jobbet som cheftræner i mægtige Real Madrid. I et af fodboldens galehuse kan en af spillets største og mest elegante tekniske begavelser godt blive udstillet som den urutinerede træner, han fortsat er.

Læs også

Og trænerjobbet med stjerneparaden i Real Madrid kan nemt ende med en af de skuffelser for en legende, som fodboldfans helst ikke ser pillet ned fra piedestalen.

Zidane har aldrig været en primadonna

Zinedine Zidane gør dog ikke noget for at dæmpe forventninger til det kommende halve år, hvor han har ansvaret som cheftræner:

»Vi er den bedste klub i verden med de bedste fans i verden. Jeg vil gøre mit bedste for, at vi har vundet noget, når sæsonen er slut. Jeg tror på, at det kommer til at ske«, sagde franskmanden ifølge nyhedsbureauet dpa, da han blev præsenteret som Real Madrids nye træner.

Skuffelsen lurer

Ude af pokalturneringen og efterladt på en foreløbig tredjeplads i ligaen er det meget at love tilhængerne. Men der er selvfølgelig også Champions League-titlen at gå efter, selv om holdet lige nu ikke ligner en kommende vinder af den mest prestigefyldte europæiske klub-pokal. Så en ydmygelse lurer for Zinedine Zidane.

Foto: DANIEL MAURER/AP

Netop det franske fodboldikon er dog tidligere sluppet af sted med nogle gevaldige skæverter. Den tilbageholdende verdensstjerne har nemlig lang snor blandt de millioner af tilhængere, han har skabt sig verden over via sit fodboldliv.

Læs også

Zinedine Yazid Zidane med kælenavnet 'Zizou' bliver således opfattet som en af fodboldens allerstørste spillere. Han er blevet overhældt med priser - blandt andet som verdens bedste spiller tre år og med en Uefa-pris, der i 2004 hyldede Zidane som den bedste europæiske spiller i 50 år.

Den legendariske scoring

Franskmanden af algiersk oprindelse står bag nogle af de ypperste mål, afleveringer samt driblinger på en fodboldbane. Et af de historiske mål fra Zinedine Zidane er den legendariske scoring, der knockouter Bayer Leverkusen i Champions League-finalen i 2002 et minut før pausen.

Annonce

Zidane står klar ved kanten af feltet, hvor Roberto Carlos får lobbet en bold indover mod franskmanden. Mens bolden er i luften svinger Zidane venstrebenet op i hoftehøjde og helflugter bolden med så meget fart, at den nærmest ikke bryder den lige bane op i målhjørnet. Real vandt finalen 2-1.

Læs også

»Han er en helt speciel spiller. Han skaber plads, hvor der ikke er nogen. Ligegyldigt, hvor han får bolden, eller hvordan den kommer til ham, så kan han komme ud af problemerne med bolden. Hans overblik og teknik er fremragende«, sagde holdkammeraten i Juventus, Edgar Davids, om Zidane.

Den uværdige afslutning

Mens de smukke højdepunkter altid var i hovedsædet, så løb Zidane også ind i mange gule og røde kort, når han blev provokeret af tacklende modstandere eller manglende kendelser fra dommeren.

Læs også

For vreden og temperamentet lå altid lige under den kontrollerede overflade for mennesket og spilleren Zinedine Zidane.

Den største skævert var, da Zidane valgte at slutte sin karriere på landsholdet med et rødt kort ved at stange Marco Materazzi i brystet i overtiden i VM-finalen 2006 mod Italien.

Men Zidane vendte tilbage - nærmest uplettet - mens det italienske offer for stangeriet blev mistænkeliggjort og blev tillagt skyld for sammenstødet på grund at de fornærmelser, han havde hældt ud over den franske legende under kampen.

Læs også

Når den stilfærdige Zidane kan klare sig fri af selv et uværdigt exit fra landsholdet, hvor han svigter både holdkammeraterne og Frankrig, så er det ikke kun fordi, han er en af fodboldspillets ypperste udøvere.

Zidane kan tåle at fejle

Det har større vægt i den sammenhæng, at Zidane ikke har følt sig ophøjet i forhold til andre spillere i løbet af karrieren - og har opført sig som en nedtonet og ydmyg sportens gentleman, når det handlede om at kommentere andres fejl og mangler.

Annonce

Annonce

»Jeg tror, Zidane er det største talent, vi har set i fodbold de seneste 20 år. Men han har aldrig været en primadonna«, sagde franskmandens tidligere træner i italiensk fodbold, Marcello Lippi.

Læs også

Og det gik lige i hjertet på de fleste fans, da Zidane i slutningen af sin glorværdige aktive karriere i månedsmagasinet Psychologies svarede på, hvad der skulle til for, at han ville kalde sit liv for vellykket.

»At mine børn vil tænke, jeg har været en god far«, sagde Zinedine Zidane, der er far til fire børn med den samme kvinde, Véronique Fernández, som franskmanden har været sammen med, siden han som 17-årig-spiller mødte hende i Cannes.

Derudover har den nye Real-træner også brugt masser af tid og penge på velgørende formål. Det fuldender billedet af et stort menneske bag stjernen.

Derfor kan Zinedine Zidane godt tåle at fejle, når han skal være i spidsen for et af fodboldens mest ambitiøse projekter: Kongeklubben Real Madrid, hvor kun titler tæller, og hvor tålmodigheden fra både lægterne og ledelsen er meget beskeden, hvis ikke titlerne kommer i hus med forrygende spil og masser af spektakulære mål.

Læs også

Og selv Real Madrid vil ikke fyre Zidane, hvis han kikser som træner i sin første halvsæson. Så vil han få lov selv tage sin afsked og stadig være en del af klubben.

Skal styre de store egoer

Når Zidane placeres i det varme trænersæde kan han berolige sig selv med, at han frem til sæsonafslutningen har opbakningen fra klubpræsidenten Florentino Perez. Præsidenten var tidligere med til at 'opfinde' Galácticos-æraen, hvor en stribe af verdens bedste og dyreste spillere - deriblandt Zinedine Zidane - kom til klubben fra starten af 2000'erne for at skabe et verdensklassemandskab.

Mandag introducerede Florentino Perez den nye træner, Zidane, som personen, der »bedre end nogen anden ved, hvad det vil sige at anføre Real Madrid«.

Læs også

Det var vel at mærke på banen, når den elegante franskmand selv kunne lade fødderne tale.

Den afdæmpede Zinedine Zidane skal nu uden trænererfaring fra nogen af de større ligaer samle de mange stjerner og styre de store egoer i Real Madrids omklædningsrum. Og det skal ske hurtigt, så afstanden til toppen i den spanske liga ikke øges - for så vil mishagsytringer fra hjemmepublikum på Bernabeu plette den store legende.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden