Dennis Rommedahl opfyldte betingelserne for at slippe med den lukrative forskerskat, men den mulighed kan bortfalde fremadrettet, mener eksperter, hvis DBU skal regnes som arbejdsgiver.
Foto: Jens Dresling

Dennis Rommedahl opfyldte betingelserne for at slippe med den lukrative forskerskat, men den mulighed kan bortfalde fremadrettet, mener eksperter, hvis DBU skal regnes som arbejdsgiver.

Fodbold

Skatteeksperter: Spillerne kan miste lukrativ skattefordel, hvis de får ret i deres krav mod DBU

Ifølge flere skatteeksperter kan det få negative konsekvenser for spillerne selv, hvis de har ret i, at DBU er at regne som arbejdsgiver - netop det stridsmål er kernen i den aktuelle konflikt. Spillerforeningen frygter det ikke.

Fodbold

Da Dennis Rommedahl i 2011 vendte hjem til Danmark efter 14 år i udlandet, kunne han opnå en særdeles lukrativ skattefordel. Den såkaldte forskerordning betyder nemlig, at danske fodboldspillere kan nøjes med at betale 26 procent i skat, hvis de for eksempel bliver ansat i en superligaklub efter at have været væk i mere end 10 år - og tjener over 63.700 kroner om måneden.

Men den guldrandede fordel kan spillernes organisation, Spillerforeningen, selv være ved at ødelægge, lyder det fra flere skatteeksperter. I den aktuelle konflikt med Dansk Boldspil-Union (DBU) insisterer spillerne på, at forbundet er at regne som deres arbejdsgiver, fordi det giver dem en lang række lovsikrede rettigheder som mulighed for feriepenge, ligebehandling og forsikringer. Forhandlingerne drejer sig egentlig om kvindelandsholdets rammer, men også for herrerne mener Spillerforeningen, at de er at regne som lønmodtagere under fodboldunionen.

Og det er den principielle definition, der kan give bagslag, mener blandt andre Finn Madsen, partner i revisionsselskabet BDO med speciale i skat for personer:

»Hvis parterne går ned ad en vej, hvor forbundene skal påtage sig en arbejdsgiverrolle, må spillerne være klar over, at det lukker muligheden for at komme hjem på forskerskatten – med mindre de bliver i udlandet i 10 år, efter at de er stoppet på landsholdet. Dette vil ramme hele den danske eliteidræt og dermed flere atleter og forbund, end de parter der for tiden sidder ved forhandlingsbordet«, siger han og uddyber:

»Det er kendt, at spillere, der er eller har været på landsholdet i for eksempel fodbold og håndbold, har kunnet komme hjem fra ophold i udlandet og få godkendt forskerskat, selv om de i løbet af de seneste 10 år har repræsenteret Danmark og fået betaling for det af deres forbund. Derfor er det soleklart for mig, at forbundet ikke kan anses for arbejdsgiver i forhold til forskerskatten – for hvis det havde været tilfældet, havde spillerne ikke kunnet få godkendt brugen af den skatteordning, når de kom hjem, da Skat kun godkender dette efter en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning«.

Anden skatteekspert bakker op om vurdering

Senest er for eksempel Jesper Nøddesbo vendt hjem til Danmark for at spille i Bjerringbro-Silkeborg efter 10 år i Barcelona, hvor han samtidig har repræsenteret det danske håndboldlandshold. Umiddelbart kvalificerer det ham til den gunstige forskerskat. Også store navne som Lars Christiansen (håndbold), Kasper Hvidt (håndbold) og Martin Jørgensen (fodbold) er kommet tilbage til en dansk klub efter 10 år eller mere i udlandet.

Men med Spillerforeningens definition af forbundet som arbejdsgiver for landsholdsspillere kan den mulighed altså forsvinde, mener også Per Ørtoft Jensen, skatteekspert ved revisionsfirmaet PwC:

»Hvis DBU er at regne som arbejdsgiver, kan landsholdsspillere ikke opnå forskerskat, når de vender hjem efter 10 år i udlandet, hvis de i 10-års perioden har fået løn for at spille i Danmark«, siger han og forklarer videre:

»Hvis landsholdsspillere med udenlandsk bopæl udfører arbejde ved fysisk tilstedeværelse i Danmark – det vil blandt andet sige at spille kamp eller træne på dansk grund – og får løn for det i et ansættelsesforhold med DBU, er de begrænset skattepligtige af den løn. Det står i kildeskattelovens paragraf 2, stykke 1, nummer 1, at det gælder, når man udfører arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver og får løn for det. Og i reglerne om forskerskat står der om 10-årsreglen, at man i de 10 år i udlandet, før man kan vende hjem til forskerskat, ikke må have været fuldt eller visse former for begrænset skattepligtig i Danmark, herunder løn for arbejde udført i Danmark for en dansk arbejdsgiver«.

Ved at parre de to paragraffer mener han altså, at »en landsholdsspiller er diskvalificeret til forskerskat, når han vender hjem efter mindst 10 år i udlandet – hvis DBU er at regne som hans arbejdsgiver, og han i 10-års perioden har fået løn fra en dansk arbejdsgiver for at spille i Danmark«.

Definitionen kan fænge Skats interesse

I hans og Finn Madsens øjne vil spillere som Nicklas Bendtner, Lasse Schöne og Kasper Schmeichel altså ikke kunne få en skattefordel ved at vende hjem til en superligaklub, hvis DBU er at regne som deres arbejdsgiver i den tid, de har været på landsholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også skatteadvokat Torben Bagge, partner i firmaet TVC Advokatfirma, mener, at der er en risiko for, at spillerne kan miste skattefordelen. Det er dog ikke givet på forhånd, vurderer han:

»Man skal være opmærksom på, at man civilretligt godt kan være lønmodtager uden at være det skatteretligt - og omvendt. Altså kan man godt risikere, at man skatteretligt er lønmodtager uden at have de goder som feriepenge, løn under sygdom eller lignende - og omvendt kan man også godt have de her goder, uden at man skatteretligt er at regne som lønmodtager. Og forskerordningen er ren skatteretlig«, siger Torben Bagge, der alligevel mener, at definitionen af DBU som arbejdsgiver risikerer at få negative konsekvenser for spillerne:

»Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng, men der kan være en afsmittende effekt. Derfor kan spillerne risikere, at Skat vil forfølge det spor - altså, at Skat i forlængelse af, at spillerne måtte opnå civilretligt at blive kvalificeret som lønmodtagere, også vil søge at få dem kvalificeret skatteretligt som lønmodtagere med de negative konsekvenser, det så vil have. Blandt andet i forhold til forskerordningen«, siger Torben Bagge.

Spillerforeningen: Der er intet problem

Fordi de danske spillere skal have været i udlandet 10 år for at kunne opnå forskerordningens gunstige skattefordel, berør det heller ikke uoverskueligt mange - men det er typisk netop de stjerner, som publikum i Danmark vil elske at se. Det kunne for eksempel være Nicklas Bendtner i fodbold eller Hans Lindberg i håndbold.

Derfor er de i Divisionsforeningen, fodboldtopklubbernes organisation, også interesserede i, at der er mulighed for at strække pengene længere ved hjælp af en skattefordel, når de vil hente en stjerne hjem. Der er direktør Claus Thomsen usikker på, om definitionen af DBU som arbejdsgiver vil få den konsekvens, som skatteeksperterne mener.

»Men det må vi se på«, siger Claus Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Spillerforeningen påpeger direktør Mads Øland også, at forskerordningen »kun berør meget få danske fodboldspillere på grund af 10-årsreglen«. Men han mener nu heller ikke, at de står til at miste den lukrative skattefordel - uagtet om DBU er at regne som arbejdsgiver eller ej:

»Ansættelsesretten er ikke firkantet. Verden er kringlet og kroget, og det tager dommere hensyn til, når de vurderer den slags sager, ligesom embedsmænd i Skat også gør. De kigger på virkeligheden, og hvordan tilknytningen er. Så det er jeg ikke nervøs for«, siger Mads Øland.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce