Sidste sæsons møde mellem de to store engelske klubber på Anfield sluttede 0-0. Det var en af de kampe, der blev ødelagt af for mange taktiske overvejelser – særligt fra United-manager José Mourinhos side. Roberto Firmino prøvede, at sætte gang i noget, men Uniteds Eric Bailly var over ham som en skygge.
Foto: Dave Thompson/AP

Sidste sæsons møde mellem de to store engelske klubber på Anfield sluttede 0-0. Det var en af de kampe, der blev ødelagt af for mange taktiske overvejelser – særligt fra United-manager José Mourinhos side. Roberto Firmino prøvede, at sætte gang i noget, men Uniteds Eric Bailly var over ham som en skygge.

Fodbold

5 fodboldkampe du bør se i weekenden

Fredag, lørdag og søndag Sbyder på store klassikere og derbyer i fire forskellige lande.

Fodbold

Lyon – Monaco

Fredag kl. 20.45 på Viaplay

I den franske Ligue 1 er Paris SG og Monaco så småt ved at indlede deres tætte indbyrdes kamp i toppen at tabellen, hvor Lyon kæmper for at holde bare nogenlunde trit i kampen om en plads i Champions League i år 0 efter salget af målmaskinen Alexandre Lacazette til Arsenal.

Liverpool – Manchester United

Lørdag kl. 13.30 på TV3+

Engelsk fodbolds største klassiker afvikles for 199. gang. Liverpool kan næsten ikke tåle at tabe opgøret, som bliver første gang i denne sæson Manchester United får en modstander, der ligner en reel udfordring. Kan Liverpools lettere vaklende defensiv holde stand mod bomberen Romelu Lukaku, der har scoret i fire kampe i træk og i seks af sine første syv ligakampe for United..?

Atlético Madrid – FC Barcelona

Lørdag kl. 20.45 på Eurosport 2

Barcelona har hurtigt oparbejdet et forspring på fem point til nærmeste rival i La Liga. Det er nu op til Atlético Madrid i opgøret med de nationale politiske undertoner, at sætte en kæp i hjulet på den velsmurte catalanske maskine i sæsonens først alvorlige test. Og har Messi mon festet for meget oven på den sublime hattrickpræstation i VM-kvalifikationen, hvor også Luis Suarez har været på en lang tur til Sydamerika?

Derby – Nottingham Forest

Søndag kl. 14.15 på TV3 Sport 2

Det lugter lidt af 1970’ernes mudderbaner og Sportslørdag, når udgave nr. 100 af East Midlands-derbyet er på programmet i den næstbedste engelske række. De to klubber, der som nr. 13 og 15 ligger nærmest side om side i tabellen, var kortvarigt magtfaktorer i engelsk fodbold, dengang legendariske Brian Clough var den store mestermager.  Han tog titlen med Derby i 1972 og med Forest i 1978, inden mændene fra Robin Hoods skove i de to efterfølgende år blev Europas konger.

Inter – AC Milan

Søndag kl. 20.45 på Canal 9

Vi skal tilbage til 2011 for at finde et Scudetto-trofæ i Milano, hvor storklubberne er i færd med genrejsningsprojekter. AC Milans synes trods friske penge fra rundhåndede kinesiske sponsorer at have gang i en mere langsommelig proces end Inter, der ligger godt til mellem de fire øvrige tophold, som i øvrigt mødes indbyrdes lørdag. Leonardo Bonucci, der er hyret for over 300 millioner til at holde styr på Milans defensiv, er startet på beskedent niveau. Senest er to kampe blevet tabt og tidligere på sæsonen fik Milan er ordentlig lærestreg i Rom af Lazio. Og træner Vincenzo Montella meldes i italienske medier selvfølgelig på vej mod en fyreseddel.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce