Humøret var ikke ligefrem i top, da spillerne gik til selvtræning onsdag ved middagstid i Dragør.
Foto: Finn Frandsen

Humøret var ikke ligefrem i top, da spillerne gik til selvtræning onsdag ved middagstid i Dragør.

Fodbold

Efter chokafbud: Fodboldkvinderne havde kun overskud til et enkelt smil

Det danske kvindelandshold træner videre, som om der stadig er mulighed for, at kampen på fredag mod Sverige kan spilles.

Fodbold

Børnene ved hotel Scandic vinkede onsdag til de kvindelige landsholdsspillere, men selv om der blev vinket tilbage, var det ikke med entusiasme eller de velkendte smil.

Konflikten mellem de kvindelige landsholdsspillere og Spillerforeningen på den ene side og DBU på den anden side havde skabt en trist stemning, da spillerne var på vej fra hotellet til Dragør Boldklub, hvor de ville selvtræne i stedet for at stille op i den planlagte landsholdslejr i Helsingør.

Thomas Lindrup, der er formand for Spillerrådgivningen under Spillerforeningen, sagde før træningen, at han håbede, at medierne ville forstå, at det kort efter ville blive en lukket træning.

'Ingen svensk fordel'

»Det håber jeg, alle vil respektere, og der skal ikke filmes, for det kan give svenskerne nogle fordele, hvis de ser det«, som han sagde.

Men medierne blev ikke sendt væk.

Der var gråt og tomt ved Dragør Boldklub, da spillerne steg ud af bussen og gik mod omklædningsrummet. Da de kort efter kom ud iført det grønne træningstøj, var øjnene rettet ned mod mobilerne.

Spillerne manglede ord

Og ingen af spillerne havde nogen kommentarer. På dette tidspunkt vidste de, at DBU havde aflyst kampen mod den svenske modpart. Lyden af de klaprende fodboldstøvler overdøvede stilheden, da spillerne begav sig fra omklædningsrummet til fodboldbanen.

Et kvarter over middag varmede spillerne op, og kort efter startede træningen, der varede til godt 14. Atmosfæren var lidt trist, men undervejs var der dog overskud til at smile, da en af kammeraterne faldt under 'stigetræningen'.

Ved træningen dannede spillerne flere gange kreds og leverede kampråb, men det har nok været svært at skabe kampstemning med en viden om aflysningen i baghovedet.

Plads til et fanfoto

Efter træningen var der stadig ingen kommentarer, men da anfører Pernille Harder igen blev spurgt, svarede hun, at hun håbede på kommentarer fra spillertruppen senere.

Et par teenagepiger spurgte Harder og Nadia Nadim, om der var mulighed for et fælles foto, og det var der plads til. Også selv om det på dette tidspunkt var begyndt at regne. Selvfølgelig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce