Pernille Harder og resten af holdet er klar til at spille mod Kroatien efter den aflyste kamp mod svenskerne.
Foto: Peter Hove Olesen

Pernille Harder og resten af holdet er klar til at spille mod Kroatien efter den aflyste kamp mod svenskerne.

Fodbold

Kvinderne spiller mod Kroatien efter aftale med DBU

Endnu en delaftale mellem parterne skaber håb i VM-kvalifikationen.

Fodbold

DBU og Spillerforeningen har indgået en aftale om, at spillerne møder ind til landskampen mod Kroatien, og at forhandlingerne fortsætter efter kampen.

Fredag middag møder spillerne på Kvindelandsholdet ind for at træne og forberede sig til VM-kvalifikationskampen mod Kroatien på tirsdag.

Det sker efter, at DBU og Spillerforeningen har indgået en delaftale, der sikrer gennemførelsen af den vigtige landskamp. Parterne har aftalt, at forhandlingerne fortsætter straks efter Kroatien-landskampen.

Den Internationale Spillerforening (FIFPro) og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) indtræder samtidig som mæglere i forhandlingerne om en ny landsholdsaftale.

Stor lettelse hos DBU

I DBU er elitechef Kim Hallberg glad for, at spillere møder ind og er klar til kamp:

»Den sidste tid har handlet alt for meget om konflikt – det har skadet Kvindelandsholdet og alle os, der hepper på dem. Nu har vi fuldt fokus på fodbold og forberedelserne til den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Kroatien på tirsdag. Vi glæder os til at træne og spille kamp«, siger han.

Spillerne er under omstændighederne tilfredse med en løsning, der gør det muligt at spille kampen mod Kroatien og forhandle videre om en aftale:

Tilsagn fra begge lejre om løsning

»Det er vigtigt, at vi nu har fået en delaftale på plads, der gør det muligt at spille VM-kvalifikationskampene, og som samtidig betyder, at vi fra begge lejre har givet tilsagn om at forhandle videre og få en kollektiv aftale plads snarest«, siger Pernille Harder, landsholdsanfører.

Landsholdsspillerne samles omkring middagstid og træner sammen på BSF’s baner i Ballerup.

Der kommer ikke nyt fra Uefa/Fifa om mulige sanktioner efter aflysningen af kampen mellem Sverige og Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce