Silkeborg (tv.) Davit Skhirtladze kæmper om bolden med Sønderjyskes  Ramon Rodrigues.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Silkeborg (tv.) Davit Skhirtladze kæmper om bolden med Sønderjyskes Ramon Rodrigues.

Fodbold

Silkeborg vinder 1-0 på mål i sidste minut

Robert Skov blev matchvinder i kampen mod Sønderjyske med mål direkte på frispark.

Fodbold

Det så længe ud til at ende i en nulløsning mellem Silkeborg og Sønderjyske i lørdagens opgør, men en sen frisparksscoring af Robert Skov sendte alle tre point til hjemmeholdet fra Silkeborg, der vandt 1-0 i Superligaens 13. runde.

Silkeborg overhaler dermed Sønderjyske og indtager ligaens 11.-plads med 13 point efter 13 kampe, mens Sønderjyske er en enkel placering og to point bagefter.

Første halvleg var en yderst tam affære, hvor ingen af holdene tilspillede sig de helt store chancer.

Hjemmeholdet var mest på bolden, men formåede aldrig at spille sig gennem den kompakte Sønderjyske-defensiv.

Begge hold havde fokus på at forsvare eget mål frem for at angribe, hvilket måske bundede i, at Sønderjyske kom til opgøret med otte kampe i streg uden sejr, mens Silkeborg havde lukket 12 mål ind i de sidste tre kampe.

De to mandskaber kunne derfor gå til pause med 0-0 efter 45 søvndyssende minutter.

Anden halvleg fortsatte i samme lave tempo. Mod slutningen af kampen pressede Silkeborg dog mere på og fik løftet stemningen lidt på stadion med et par langskudsforsøg og hjørnespark.

Dybt inde i overtiden fik Silkeborg frispark fra 25 meters afstand. Robert Skov gik til bolden og drejede på smukkeste vis kuglen i nettet og sikrede sit hold en sen sejr på 1-0.

Begge mandskaber skal i næste runde møde et oprykkerhold, da Silkeborg skal et smut til Helsingør, mens Sønderjyske hjemme møder Hobro.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce