Anfører Perrnille Harder og resten af kvindelandsholdet er klar til VM-kvalifikationsdysten mod Kroatien tirsdag, efter at storkampen mod Sverige blev aflyst på grund af konflikten om en ny landsholdsaftale med DBU.
Foto: Lars Poulsen

Anfører Perrnille Harder og resten af kvindelandsholdet er klar til VM-kvalifikationsdysten mod Kroatien tirsdag, efter at storkampen mod Sverige blev aflyst på grund af konflikten om en ny landsholdsaftale med DBU.

Kvindelandsholdet styrer mod toppen af idrættens lønhierarki

Mens fodboldkvinderne kæmper for millioner af kroner, betaler andre danske idrætsudøvere selv for at være på landsholdet.

Fodbold

Sara Slott Petersen er en af verdens bedste hækkeløbere. Men når hun næste år skal forsvare sin titel som europamester, skal hun selv punge ud med 2.500 kr. for at deltage i stævnet.

»Vi har ingen honorering for optræden på landsholdet«, siger Karsten Munkvad, formand for Dansk Atletik Forbund: »Tværtimod har vi for en række år siden indført brugerbetaling, fordi vi ellers ikke kan få det til at hænge sammen«.

På den måde adskiller forholdene i atletikken og en række andre idrætter sig fra fodbolden, der den seneste tid har været skueplads for en heftig debat om honorarer til landsholdsspillere. Tirsdag aften spiller Danmarks fodboldkvinder mod Kroatien på ryggen af en langstrakt konflikt med Dansk Boldspil-Union (DBU). Kvinderne ønsker i korte træk bedre vilkår og flere penge for at kunne indfri det fælles mål om at være blandt verdens fire bedste nationer.

Fodboldkvinder ligger højt i forhold til andre

I DBU’s seneste udspil har spillerne fået tilbudt, hvad der samlet svarer til cirka 3,75 mio. kr. om året for at repræsentere Danmark, hvis de præsterer lige så godt som forventet. Det beløb er fordelt på månedlige stipendier til udvalgte kvinder og bonusser for kampe samt gode resultater – nogle spillere kan på den baggrund komme godt op over 100.000 kr. De ønsker dog samlet en lille halv million mere.

Uanset om aftalen ender tættest på forbundets eller spillernes udspil, vil den placere kvinderne blandt Danmarks bedst betalte landsholdsudøvere. Politiken har undersøgt forholdene i 10 sportsgrene, og umiddelbart er det kun herrelandsholdet i fodbold, der står til at tjene klart mere på at trække i rødt og hvidt. Derudover ligger de udvalgte i håndbold typisk en lille smule over fodboldkvinderne – de præcise beløb afhænger af resultaterne. Til gengæld ligger forbundenes honorar lavere i ishockey, badminton, atletik, svømning, roning, bueskydning samt kano og kajak.

»Det er kun vores seniorherrer, der får noget, for det er det eneste, som er forbundet med indtægter for unionen«, siger Ulrik Larsen, direktør i Danmarks Ishockey Union: »Men det er bestemt ikke en guldrandet aftale for dem«.

Nogle atleter må betale meget selv

Ligesom i ishockey har DBU ikke »nævneværdige indtægter« på kvindelandsholdet. Sådan er det også på herre- såvel som kvindesiden i flere andre idrætter, hvor de har taget konsekvensen af det. Derfor opkræver de brugerbetaling for at deltage ved mesterskaber i atletik, roning, bueskydning samt kano og kajak, hvor atleterne og deres klubber kan få regninger op mod 25.000 kroner på et år.

»Det afspejler en forskel i idrætternes markedsværdi«, siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund.

DBU og fodboldkvinderne skal forsøge at forhandle en endelig aftale på plads i nær fremtid.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce