Landsholdskarriere. Samuel Eto'o stoppede karrieren på Camerouns landshold efter VM-slutrunden i Brasilien sidste sommer.
Foto: Ricardo Mazalan/AP

Landsholdskarriere. Samuel Eto'o stoppede karrieren på Camerouns landshold efter VM-slutrunden i Brasilien sidste sommer.

Fodboldens vandrepokal rykker til Sampdoria

Samuel Eto'o får endnu en klub på cv'et i karrierens efterår.

Fodbold

Han er aldrig gået af vejen for et lukrativt skifte til en ny klub.

Men Samuel Eto'o har også undervejs i sin lange og omskiftelige fodboldkarriere stået for lækre detaljer og vigtige mål for sine klubber.

Læs også

Spilleren fra Cameroun er dog nu i sin karrieres efterår, så dagens skifte fra Everton til Sampdoria ligner det sidste på topplan for den 33-årige angriber.

Samuel Eto'o har skrevet under på en tre et halvt år lang kontrakt med italienerne, efter at have spillet et halvt år for Everton, hvor det blev til fire mål i 20 kampe.

Bedst betalte fodboldspiller i 2011

Den firedobbelte 'African Footballer of the Year' havde sin storhedstid for Barcelona, som han var med til at vinde Champions League med i 2009. Året efter løftede han det samme trofæ igen - denne gang for Inter.

Læs også

Et skifte til den nyrige russiske klub Anzhi Makhachkala i 2011 gjorde Samuel Eto'o til den bedst betalte fodboldspiller i verden, før klubben fik finansielle problemer, så angriberen fortsatte i Chelsea fra 2013.

Svinet til som 'grådig' i hjemlandet

På det seneste er Samuel Eto'o og andre af Camerouns stjerner blevet skældt hæder og ære fra og er blevet hængt ud i pressen som grådige

Spillerne på landsholdet nægtede at stige om bord på flyet til VM-slutrunden i Brasilien i 2014, hvis ikke de blev tilgodeset med en særdeles lukrativ bonusaftale.

Læs også

Det fik hjemlandets medier til at udpege Samuel Eto'o og et par andre stjerner som ansvarlige for strejken - og kalde dem for »landsforrædere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Thailands trafikkaos koster liv

    Claus Blok Thomsen

    Journalist

    Hver femte traumepatient i Thailand dør på vej til hospitalet, fordi ambulancen sidder fast i landets kaotiske trafik. Det skriver Bangkok Post efter at en video på de sociale medier har skabt fornyet debat om problemet. På videoen kan man se en bilist, der ikke vil give plads for en ambulance under udrykning.

Annonce