Nedtur. Jores Okore og resten af Aston Villa-holdet måtte nøjes med 1-1 mod miniputterne fra Wycombe.
Foto: Paul Harding/AP

Nedtur. Jores Okore og resten af Aston Villa-holdet måtte nøjes med 1-1 mod miniputterne fra Wycombe.

Fodbold

Underdogs fik drillet Okore og co.

Sidste års FA-Cup finalister fra Aston villa måtte nøjes med 1-1 mod hold fra fjerdebedste række.

Fodbold

Eftermiddagens tidlige pokalkamp i Wycombe leverede en ny skuffelse for Jores Okore og resten af Aston Villa-mandskabet.

Holdet måtte gå uforløst fra banen og skal nu ud i en omkamp mod holdet fra League Two.

Det var et Villa-hold med seks ændringer i forhold til sidste weekends 3-1 nederlag mod Sunderland.
Det handlede ikke om at spare spillere – det handlede simpelthen om at finde en løsning for det kriseramte mandskab fra Birmingham, der kun har skrabet otte point sammen i 20 kampe i Premier League.

Det gav en plads fra start til danske Jores Okore, der spillede en middelmådig kamp i endnu en Aston Villa skuffelse.

Underdogs fint med i første halvleg Aston Villa startede med at se usikre og lidt rystede ud, da Wycombe kom energisk ud til kampen. Som første halvleg skred frem, lykkedes det dog sidste års finalister at presse hjemmeholdet tilbage. Efter 21 minutter gav det pote, da anfører Micah Richards fik en tværbold i feltet fra Carles Gill, som han køligt placerede i det lange hjørne.

»Vi har scoret et mål«, sand de mange medrejsende Aston Villa fans på tribunerne efterfølgende ifølge BBCs fodboldskribent Phil McNulty.

LÆS OGSÅ:

Wycombe så farligst ud ved hjørnespark, hvor det tidligt i kampen blev klart, at de havde et stærkt våben i baghånden.

En farlig bold på tværs af Aston Villas forsvar i slutningen af halvlegen kunne have ført til et flot mål for hjemmeholdet. Michael Harriman så dog ud til at gå i slow motion, mens han ventede på muligheden for at gøre sig selv til en FA-Cup helt.
I mellemtiden blev bolden mødt af en modstander.

Der er ikke tid til en vente på bolden mod et hold fra Premier League, men ellers var det svært at se, at der er tre divisioner ned til hjemmeholdet.

Dramatisk start på anden halvleg

Wycombe kom farende ud til anden halvleg .

Mindre end tre minutter inde, blev kampen i den grad intensiveret, da Aston Villas Ashley Westwood hoppede klodset ind i en hovedstødsduel på kanten af straffesparksfeltet. Michael Oliver pegede på pletten, og Joe Jacobson eksekverede sikkert til 1-1. Dagens første klassiske FA-Cup moment var i hus.

Med målet til hjemmeholdet holdt Aston Villa fast i en ærgerlig tradition. Ifølge analysesiden Optajoe har Aston Villa ikke holdt buret rent på udebane i FA Cuppen i syv år.

To minutter efter måtte Jores Okore blokere et skud inde ved mållinjen, da Wycombe igen kom farende.

Sidste års finalister så usikre og frustrerede ud flere gange i løbet af anden halvleg. I kampens slutning lagde Aston Villa dog pres på og var centimenter fra at tage føringen, da Rudy Gestede ramte overliggeren.

Det lykkedes dog aldrig at få scoret igen, og flertallet af tilskuere på Adams Park kunne dermed bryde ud i jubel, da dommerens slutfløjt lød.

Turnering kan være vendepunkt i top og bund

FA Cuppen kan være en redningsplanke for flere af Premier League holdene. Sidste år var Aston Villa også inde i en forfærdelig stime i ligaen. Holdet havde dog succes i FA Cuppen.

LÆS OGSÅ:

Der kom efterfølgende også gang i holdet i ligaen, hvor sæsonen blev sluttet af med en effektiv slutspurt, der sikrede overlevelse – én plads over nedrykningsstregen – samt en plads i FA Cup finalen. Her blev det dog til en 4-0 afklapsning mod Arsenal.

Uafgjorte kampe kan være en guldåre for små engelske klubber som Wycombe. Ikke alene får klubben en stor pose penge for dagens kamp, da den blev transmitteret i fjernsynet.

Holdet kan nu se frem til en lukrativ omkamp i Birmingham på et langt større stadion, hvor Wycombe får halvdelen af overskuddet fra billetsalget.

Dagen i dag byder på 26 kampe i den traditionsrige engelske pokalturnering. Herunder fire kampe udelukkende med Premier League-hold.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden