Forsvar. Den spanske liga bakker de to Madrid-klubber op efter transferforbuddet fra fodboldens verdensorganisation, Fifa.
Foto: Daniel Ochoa de Olza/AP

Forsvar. Den spanske liga bakker de to Madrid-klubber op efter transferforbuddet fra fodboldens verdensorganisation, Fifa.

Fodbold

La Liga slår ring om storklubber efter Fifa-straf

Madrid-holdenes transferforbud er en »overdreven« straf, siger den spanske liga.

Fodbold

Den spanske fodboldliga (BBVA) forsvarer Madrids to storklubber efter gårsdagens Fifa-straf.

Real Madrid og Atletico Madrid er blevet tildelt et transferforbud, der skal forhindre de to klubber i at forstærke sig i de to kommende transfervinduer som straf for brud på regler omkring erhvervelsen og rekrutteringen af unge spillere.

LÆS OGSÅ:

De to klubbers ageren har dog altid været foretaget på baggrund af respekt og de unges egne interesser, lyder forsvaret fra den spanske liga.

Tre spanske klubber dømt
Den spanske liga kalder blandt andet straffen »uforholdsmæssig stor« og »overdreven« baseret på klubbernes adfærd og omstændighederne i begge sager, beretter AP.

Straffen til de to klubber ligner til forveksling transferforbuddet, som FC Barcelona blev idømt i 2014 i en lignende sag om unge spillere.

Klubberne kan måske undgå forbud

Begge Madrid-klubber har oplyst, at de har tænkt sig at appellere afgørelsen fra fodboldens verdensforbund. Real Madrid kalder ifølge AP Fifas anklager både »usande« og »absurde«.

LÆS OGSÅ:

Flere eksperter peger på, at de to klubber kan komme helskindet i gennem transferforbuddet, da de har stærke trupper og med stor sandsynlighed er kommet forbuddet i forkøbet med ekstra aktivitet på transfermarkedet.

Det kommende transferforbud risikerer dog at blive udskudt, hvis behandlingen af klubbernes appel trækker ud. Det skete for Barcelona i 2014, hvor de benyttede udskydelsen til at hente Luis Suarez, der i øjeblikket leder den spanske topscorerliste.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden