fejldom. En af senere tids mest kendte fejldomme - der kunne være fanget på tv-skærmen - er Thierry Henrys dobbelte hånd på bolden, inden han afleverer ind til en medspiller, der scorer målet, som sender Frankrig og ikke Irland videre til VM-slutrunden.
Foto: MICHEL EULER (arkiv)/AP

fejldom. En af senere tids mest kendte fejldomme - der kunne være fanget på tv-skærmen - er Thierry Henrys dobbelte hånd på bolden, inden han afleverer ind til en medspiller, der scorer målet, som sender Frankrig og ikke Irland videre til VM-slutrunden.

Tyskland vil afprøve tv-afgørelser i Bundesligaen

Dommerne ser ud til at kunne få hjælp til at afgøre tvivlsomme situationer på banen.

Fodbold

Fodbolddommere er efterhånden godt træt af, at tilhængerne allerede få sekunder efter en hændelse i en fodboldkamp, kan se, hvordan dommerens afgørelse ikke holdt vand.

For selv om dommerne ikke selv må gøre brug af det, så vises problematiske eller kampafgørende situationer i superslow på storskærme på stadion og på alverdens tv-skærme lige efter, de er sket.

Læs også

Og så står det klart for alle, at angriberen filmede sig til et straffespark, som dommeren dømte - og gav målmanden et rødt kort for at begå. Angriberen er skurken, men dommeren er skyld i en fejldom, som kan være kampafgørende.

Byder ind på to år lang test

Derfor har store dele af fodboldverdenen presset på for at få det internationale fodboldforbund til at indføre tv-afgørelser af tvivlsomme situationer. Og det ser nu ud til at kunne blive en realitet i en ikke alt for fjern fremtid.

Det er det tyske fodboldforbund, DFB, og den tyske Bundesliga, der har budt ind på en to år lang test af afgørelser ved hjælp af videoteknologi i forbindelse med kampe i den bedste tyske række.

Læs også

»Det blev enstemmigt besluttet på et møde i dag, at vi ønsker en toårig testfase i Bundesligaen«, lyder det fra organisationen bag den tyske liga ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også det brasilianske fodboldforbund håber at kunne blive involveret i en test af teknologien, når turneringen i Brasilien åbner i april.

Teknologien fungerer i NFL

Men først skal IFAB, der regulerer fodboldens regler, 5. marts stemme om en testperiode. Ledelsesgruppen i IFAB har dog allerede i januar anbefalet, at der skal sættes en test i gang. Når det er vedtaget skal Fifa give grønt lys for forsøget.

Brug af tv-billeder til afgørelser vil betyde, at kampen skal stoppes, mens dommerne skal kunne bruge tid på at vurdere en situation, hvilket mange mener er et voldsomt brud på fodboldens tradition og regelsæt.

Læs også

Men i for eksempel amerikansk fodbold er teknologien taget i brug for at fjerne flest mulige fejlkendelser. Og her er det blevet en del af spillet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Onsdag 7. december

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Velkommen til det nye Politiken.

    Som du måske har bemærket, har Nobels Fredscenter givet Politikens fotograf Mads Nissen mulighed for at følge årets prismodtager, Colombias præsident Santos, på allernærmeste hold. Se mere her.

    Vi glæder os også til at vise dig flere gode historier fra Football Leaks-lækagen.

    God fornøjelse!