KONTROL. Arsenal-forsvarer Laurent Koscielny dækker Hulls Adama Diomande grundigt op på Emirates i London.
Foto: Frank Augstein/AP

KONTROL. Arsenal-forsvarer Laurent Koscielny dækker Hulls Adama Diomande grundigt op på Emirates i London.

Undertippede Hull presser Arsenal ud i endnu en kamp

På Emirates dominerede Arsene Wengers folk, men de var også uskarpe.

Fodbold

Når man om få dage skal møde brandvarme Barcelona i Champions Leagues knockoutfase, hvem satser man så på i FA Cuppen? Arsenal-manager Arsène Wenger forsøgte sig lørdag eftermiddag med et mix, han håbede ville være nok til at nedkæmpe topholdet fra Championship, Hull City, men savnet af spillere som f.eks. Özil, Cazorla og Ramsey var tydeligt, og det endte 0-0.

Dermed skal der spilles en returkamp, hvor Hull via hjemmebane har bedre kort på hånden for endelig at få skovlen under Arsenal, der inden lørdag havde vundet ni ud af holdenes ti seneste indbyrdes opgør. Arsène Wenger havde på fredagens pressemøde sagt, at han ikke havde noget imod de ekstra kampe, der kan komme på grund af reglerne i FA Cup, men han jubler i hvert fald heller ikke, når han nu skal til at kigge nærmere på kalenderen.

Det var tredje år på stribe, at de to mandskaber tørnede sammen i den gamle pokalturnering, og med finalesejren fra 2014 og sejren i 3. runde sidste år var Arsenal storfavorit til en plads i årets kvartfinaler. De rødhvide satte sig også tungt på spillet fra start, og Danny Welbeck, der forleden fik et drømmecomeback med sejrsmålet mod Leicester i ligaen, fik tidligt to gode muligheder for at bringe sit hold foran - men kiksede.

SPÆNDING:

I startopstillingen var der blevet plads til Mohamed Elneny fra Egypten og Alex Iwobi fra Nigeria, og de spillede optimistisk med i Arsenals rullende offensiv, hvor der også blev satset på højt genpres, når det gik lidt for hurtigt, og holdet mistede bolden.

Hull dannede en massiv forsvarsmur efter at være startet lidt tungt, og det blev sværere for Arsenal-spillerne at finde plads til de smarte afleveringer i dybden. Men Theo Walcotts hurtige bevægelser i feltet gav ham plads til en farlig afslutning, der blev godt afværget af Hulls schweizisk-bosniske målmand Eldin Jakupovic.

Annonce

Overvægten i spil og chancer gav ikke pote for Arsenal i 1. halvleg, og det lignede et langt, sejt træk at nedbryde gæsternes defensiv. Spørgsmålet var bare, om Wenger ville benytte nogle af sine mulige forstærkninger efter pausen. Erfaring i den slags situationer mangler Arsenals manager ikke efter 20 sæsoner i spidsen for London-klubben og jubilæumskamp nr. 100 lørdag i FA Cup.

Uskarp Theo Walcott

Det var ikke i første omgang blevet til udskiftninger hos Arsenal, men Alexis Sanchez begyndte at varme op på sidelinjen, og hans kvaliteter kan genere de fleste gæstende forsvar på Emirates. Inden hans eventuelle indhop blev aktuelt leverede Arsenal et flot angreb, hvor Welbeck fandt en fremadstormende Kieran Gibbs i dybden i venstre side, hvorefter bolden blev lagt til rette foran mål til Walcott, men heller ikke denne gang kunne angriberen kvittere med en skarp afslutning.

Joel Campbell hamrede kort efter bolden mod stolpen på et frispark, og det så mere og mere ud til, at der snarest ville ske ændringer på måltavlen, for Hull havde på det tidspunkt meget svært ved at holde Arsenal-offensiven væk fra muligheder. Men målene udeblev, og Arsenal-topscorer Olivier Giroud blev sendt i gang med opvarmning.

Wenger satsede offensivt

Jakupovic i Hull-målet var imidlertid blevet spillet varm, og han leverede endnu en flot redning, da Welbeck fyrede af fra kanten af feltet. Den meget bevægelige angriber blev kort efter skiftet ud med Alexis Sanchez, da Giroud også kom på banen. Wenger pressede på for en afgørelse og sendte siden ligeledes Alex Oxlade-Chamberlain i aktion.

Men Hull-spillerne og deres manager Steve Bruce anede måske en uafgjort og en kamp på hjemmebane forude, for Arsenals effektivitet var til at overskue, og spillet var blevet omstændeligt. Det blev endda til en enkelt stor Hull-chance, som Sone Aluko misbrugte, inden den absolutte slutfase, hvor Arsenal ikke formåede at sætte trumf på, selv om der var et par muligheder.

Det skal spillerne fra Emirates i hvert fald være bedre til, når de tirsdag får besøg af FC Barcelona i Champions League.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce