Gytkjær-scoring giver Rosenborg første sæsonsejr

Christian Gytkjær scorede kampens eneste mål, da Rosenborg hjemme besejrede Strømsgodset.

Fodbold

Det norske mesterhold Rosenborg fik sæsonens første ligasejr i andet forsøg, og det var en 1-0-sejr med dansk aftryk.

Kampens enlige scoring mod Strømsgodset blev nemlig sat ind af Christian Gytkjær, som inden denne sæson skiftede fra Haugesund til Rosenborg.

Kampen var blot et kvarter gammel, da den tidligere FC Nordsjælland-angriber omsatte et oplæg fra Fredrik Midtsjø.

Gytkjærs landsmand Mike Jensen blev inden sæsonen udnævnt til anfører for holdet, og den danske midtbanemand spillede hele kampen for Rosenborg på den centrale midtbane.

Mesterholdet fik en skidt indledning på sæsonen med et nederlag på 0-1 til Odd Ballklubb, men det blev revancheret lørdag mod Strømsgodset.

I sidste sæson vandt Rosenborg både mesterskabet og pokaltitlen i Norge.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    På Pennsylvania Avenue skændes to kvinder - den ene har en T-shirt, hvor der står, at hun overlevede 8 år med et Obama. Den anden har et skilt der siger tak til Obama - »vi savner dig allerede«. Kun 4 procent af vælgerne i Washington, D.C., stemte på Trump.

    Foto: Jakob Nielsen

Annonce