Annonce
Annonce
Annonce
England Spanien Italien Tyskland Frankrig Holland Portugal internationalt Alle seneste kampe

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Fodbold 26. aug. 2009 KL. 22.36

FCK vinker farvel til millionerne

De danske mestre leverede en katastrofal dårlig første halvleg og blev slået 3-1 og sammenlagt 3-2 af Apoel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

APOEL - FCK: 3-1

Mål: 1-0 Kamil Kosowski (2), 2-0 Michail (str. 17), 2-1 Dame N’Doye (22), 3-1 Michail (41)

Apoel (4-4-2): Chiotis - Poursaetides, Kontis, Broerse, Elia - Kosowski (81. Alexandrou), Nono Morais, Michail, Charalambides - Zewlakov (76. Pinto), Mirosavljevic (65. Sikora)

FCK (4-4-2): Christiansen - Pospech, ’Zanka’ Jørgensen, Antonsson, Wendt - Kvist, Hutchinson, Nørregaard (65. Sionko), Vingaard (46. Grønkjær) - N’Doye, Almeida (79. Nordstrand)

Advarsler: Hutchinson (17), Nordstrand (82), Alexandrou (85)

Dommer: Konrad Plautz, Østrig

Tilskuere: 21.000

Med Ståle Solbakken i cheftrænersædet har FC København garanti for, at trofæsamlingen vokser støt år efter år, og at løverne fra Parken hver sæson fører sig frem på den europæiske fodboldscene blandt de største klubber.

Under den 41-årige nordmand, der som spiller blev dansk mester med både AaB og FCK, har FCK vundet DM-guld tre gange, pokalfinalen én og Royal League én gang, spillet i Uefa Cuppens gruppespil to gange.

Og nu er FCK klar til debut i den nye Europa League. Turneringen, hvor måske også Brøndby og OB kommer med.

Kæmpestor skuffelse
Men i aftes kunne den trøstpræmie til FCK’erne ikke få nogen smil frem overhovedet i den danske lejr i varmen i Nicosia.

LÆS OGSÅKampens forløb minut-for-minut

For det var jo en kæmpestor skuffelse for Ståle Solbakken og hans mænd, der havde så gode kort på hånden på vej ind i Champions League, men blev bremset ved indgangsdøren til alle de rare millioner kroner af Apoel Nicosia, det cypriotiske mesterhold, der var bedre, end de fleste fodbolddanskere havde regnet med.

LÆS OGSÅHutchinson: Vi skal arbejde hårdt på Cypern

Apoel slog FCK 3-1 og dermed sammenlagt 3-2 i play-off-runden, fordi FCK’erne først kom på banen for alvor efter pausen. Og da var det for sent.

Selvsikkerhed splintret
Den selvsikkerhed, ro og optimisme, FCK’erne med 1-0-sejren fra det første møde og 4-1-kampen mod FCM i lørdags havde med til Cypern, blev splintret i stumper og stykker, før Ståle Solbakkens tropper var kommet i gang med kampen.

LÆS OGSÅFCK sejrede i uskøn kamp

Oscar Wendt og Martin Vingaard dækkede græsset op i stedet for at se efter Kamil Kosowski, der blev spillet fri og bankede 1-0-målet ind bag Jesper Christiansen. Lige det, der ikke måtte ske for FCK.

De ellevilde tilskuere skreg sig hæse, Apoel-spillerne voksede alle sammen 20 centimeter, fik uanede kræfter og kørte nærmest et totalt usammenhængende FCK-mandskab ud af banen.

Anfører Michail 2-0-straffesparksmål, efter at Zdenek Pospech havde fældet Elia, fik nærmest FCK-spillerne til at gemme sig - indtil et enkelt lysglimt kom, da Dame N’Doye bugserede reduceringsmålet ind på Oscar Wendts centring.

Aggressivitet manglede
Det var en forfærdelig dårlig første halvleg af et dansk mesterhold, hvor forsvaret var en åben gavebod, midtbanefolkene var alt for langt fra deres modstandere, aggressivitet i presspillet var et ukendt begreb for Hjalte Nørregaard og Co., og angriberne måtte leve af at løbe nogle ’vilde’ lange bolde op og forsøge at få noget af det.

Holdorganisationen var slap, spillerne bakkede i stedet for at gå på modstanderne, og de var nervøse med bolden.

Så det stærkt opsatte Apoel-mandskab vandt de fleste nærkampe og luftdueller og spillede fodbold, mens FCK’erne ikke turde tage ansvar og manglede mod og mandshjerte til at få vendt kampen. Atiba Hutchinson prøvede da noget, og Ailton udfordrede af og til.

Men intet hang sammen hos FCK, og logisk nok måtte de indkassere et 3-1-mål, da Apoel fik masser af plads til at bygge op og Michail til at afslutte tæt under mål midt mellem tre FCK’ere. Utroligt.

Grønkjær gav drive
Med Jesper Grønkjær, som modstanderne havde respekt for, på banen fra anden halvlegs start blev FCK-spillet mere struktureret, bedre planlagt og organiseret og farligere mod det rutinerede hjemmehold, der trak sig tilbage og forsvarede sig.

LÆS ARTIKELGrønkjær på cypriotisk vippe

William Kvist, der kom ud af anonymiteten og var meget aktiv i de sidste 45 minutter, var lige ved at score til 3-2.

FCK-indlæggene i feltet skabte uro i Apoel-forsvaret i den spændende dyst i en spændt og intens atmosfære, hvor FCK-spillerne nu satte sig igennem i duellerne og brugte deres fysik. Apol-målmanden Dionisis Chiotis brillerede med flere fine redninger, bl.a. på et flot skud fra Grønkjær og fra en fræk afslutning fra Ailton.

For lidt kreativitet og power
FCK’s pasningsspil blev meget bedre, og der var vilje og fremdrift over kombinationerne. Hjemmeholdet tænkte kun på at lukke af og så slå igen i enkelt kontraspil, fordi FCK, som tiden gik, måtte lukke op bagude og spille med større og større risiko.

Men der manglede noget hos FCK. Kreativitet og power i fremspillet, og oppe foran var N’Doye for det meste kun statist.

Alligevel blev det nærmest spil til et mål, Apoels, og det blev nervepirrende sidste ti minutter - hvor en FCK-scoring kunne have givet en samlet sejr og være mere end 100 millioner kroner værd.

Den scoring kom aldrig på en trist aften for FCK og dansk klubfodbold.

Annonce

FILM – Danmarks eneste filmsektion

Læs Politiken hver TORSDAG BESTIL I DAG

- Få sportsnyheder på mail hver morgen

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe