Eric Djemba-Djemba kommer slentrende med sine fodboldstøvler i hænderne efter endt OB-træning og skiftevis traller og fløjter.

Han spejder, inden han giver hånd, efter sin bedste holdkammerat, topscorer Peter Utaka, for lige at fyre en vits eller besked af, mens han også nyder de 18 graders varme, den flotte udsigt til bjergene i det fjerne, forårsfarverne og duftene ved træningsanlægget i Alhaurin de la Torre på den spanske solkyst.

LÆS OGSÅUtaka er efterårets profil i Superligaen

»Jeg synes da også, at snevejr kan være smukt – hvis man sidder inde i varmen og kigger ud eller studerer et postkort med et fynsk vinterlandskab. Men jeg har det bedst med at være langt væk fra frost og dårlige fodboldbaner i Danmark«, siger han med et lille grin, da vi sidder og snakker på OB-hotellet Solandalusi.

Den bedste træner
»Bortset fra det med den sure vintertræning i Danmark har jeg det perfekt i Odense. Jeg er glad, jeg gør det godt, og jeg spiller hver gang – og OB fører Superligaen«.

LÆS OGSÅOB-direktør vil sælge største profiler

»Og jeg har nu den bedste træner, jeg har haft i min karriere«, siger midtbanemanden, der har arbejdet under bl.a. Alex Ferguson, David O’Leary og Martin O’Neill i Aston Villa, de tyske trænere for Camerouns landshold, Winfried Schäfer og den gamle ræv Otto Phister.

»Lars Olsen er et godt menneske. Han ved lige, hvad han skal bruge mig til på holdet, så jeg er bedst. Han forstår mig og tager sig tid til at tale med mig – og med de andre spillere. Lars Olsen er lidt som en far for mig«.

Ejer banen
Når alt svinger for Eric Djemba-Djemba i OB’s kampe, optræder han, som om han ejer banen og bestemmer tempoet, og hvad der skal ske.

Han er stærk i nærkampene, han tænker hurtigt og er forudseende, og han kan binde hold og spil sammen.

»Jo, måske har du ret«, bemærker han, da han hører påstanden om, at han af og til glemmer at gøre det simple, fordi han lige skal demonstrere sin klasse med bolden og sin fysiske formåen. Og han kan af og til være lidt for nonchalant, når han føler sig helt ovenpå. »Det arbejder vi med, og jeg taler med Lars om det«, siger han.

LÆS OGSÅDjemba-Djemba langer ud efter dommerne

»I Manchester United var det svært for mig at blive fast mand på et superhold, men jeg fik gode venner, som jeg stadig er i kontakt med. Cristiano Ronaldo og Rio Ferdinand bl.a. I Aston Villa var David O’Leary ikke god ved mig. Han forstod mig ikke, talte næsten ikke til mig. Og Martin O’Neill kom til med sine egne spillere, så jeg røg ud på bænken«.

England bedst – når man spiller
»Derfor sagde jeg ja til at blive lejet ud til Burnley. Det var fint med masser af spilletid. Engelsk fodbold er det bedste – når man spiller. Men når jeg engang, om et par år eller til sommer måske – tingene kan jo gå hurtigt i fodbold – skal videre, sigter jeg på Tyskland«, forklarer Eric Djemba-Djemba, hvis store, nære målsætning er at komme tilbage på Camerouns landshold og spille med ved VM i Sydafrika.

»Jeg har ikke været på landsholdet siden juni. Nu klarede Cameroun sig ikke så godt ved de afrikanske mesterskaber, så jeg venter spændt på, om den nye landstræner Paul Le Guen ringer. Cameroun skal spille en testkamp mod Italien 3. marts, og jeg føler, jeg er god nok til landsholdet«.

Respekt for Simon Kjær
»Det kunne være sjovt at møde Danmark i VM-slutrunden. Lige nu vil jeg mene, at styrkeforholdet er 50-50. Danmark har et godt hold. Jeg beundrer især den unge stopper Simon Kjær, og Jakob Poulsen i AGF kan blive en vigtig spiller i Sydafrika. Jeg tror også på Morten ’Duncan’. Han har mange kræfter, og han bruger dem godt, synes jeg. Jeg havde mange gode dueller med ham, da han var i Brøndby«.

Eric Djemba-Djemba tog et smut til Qatar og havde økonomisk den bedste kontrakt i en karriere, hvor han er blevet fransk mester med Nantes som meget ung, FA Cup-vinder med United og vundet det afrikanske mesterskab med Cameroun i 2002.

»Jeg tog til OB for at spille på et højere niveau end i Qatar. Jeg er gået ned i løn i OB, men kan stadig hjælpe min familie i Cameroun, min ekskone og mine tre døtre, der bor i Frankrig, og mine venner med penge. Jeg er vokset op i byen Doualai, og jeg er den niende i en søskendeflok på 10. Min far, Daniel Djemba, var med til at få mig i gang som rigtig fodboldspiller på vej mod en professionel kontrakt«.

Nedtur i United
»Jeg vidste allerede, da jeg var ti, at det var det, jeg ville. Jeg var god, når vi spillede på gaderne, og der kom mange trænere og klubledere til min far og ville have mig. Jeg ventede, indtil jeg blev 17, med at binde mig til en større klub. Jeg kom på ungdomsakademiet i Nantes og spillede mig hurtigt i førsteholdstruppen og på holdet, der vandt mesterskabet«.

»Det er nok det, jeg er allermest stolt af. Den største nedtur var vel, at jeg skulle sidde så meget på bænken i Manchester United – og at jeg oplevede den engelske sportspresses dårlige sider. Der var jo en historie om, at jeg ejede ti biler. Det var selvfølgelig forkert. Jeg havde kun to. Der bliver bragt mange usandheder om fodboldspillerne i England. De danske medier er meget mere sobre og fornuftige«.

»Det vil være et nyt højdepunkt at blive dansk mester med OB. Jeg håber det sådan, for klubben, for holdet, for fansene – og for Lars Olsen«, siger Eric Djemba-Djemba, der mener, OB har holdet til det, men som understreger, at det har FC København også. Midtbanespilleren er overbevist om, at mesterskabsstriden bliver meget tæt hele vejen igennem.

»Jeg glæder mig til, at turneringen kommer i gang – og først og fremmest til, at vejret i Danmark bliver ligesom her i Spanien«.