Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 16. mar. 2011 KL. 23.44

Grønkjær: Det er en tom fornemmelse

Jesper Grønkjær er imponeret over FCK's Champions League-rejse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Vi skal huske at være stolte om et par uger, når kampen er lidt på afstand - over, hvad vi har opnået i løbet af turneringen«, sagde Jesper Grønkjær til TV 3, da det stod klart, at Stamford Bridge i London blev endestation for FCK i dette års Champions League-sæson.

»Selv om følelsen indeni er lidt tom, netop nu«, tilføjede FCK's mest rutinerede spiller, der selv har en fortid i Chelsea, hvor han spillede i fire år.

LÆS OGSÅFCK's dårlige taber er tilbage i London

»Jeg følte, at jeg fik en god modtagelse på min gamle hjemmebane«, sagde Jesper Grønkjær, der syntes, at returopgøret var en væsentlig bedre oplevelse end den første kamp i Parken for tre uger siden, hvor FC København tabte 0-2.

FCK er rykket en klasse op
Blandt Champions League-eventyrets største oplevelser fremhævede FCK's dribler den kamp, der kvalificerede holdet til at deltage i turneringen, nemlig opgøret mod norske Rosenborg.

LÆS OGSÅ FCK fik point, men er færdig i mesterligaen

»Der spillede vi noget af det bedste fodbold, vi nogensinde har leveret«, sagde Grønkjær, der i samme moment fremhævede hjemmekampen mod FC Barcelona og udekampen im Athen mod Panathinaikos.

»Generelt synes jeg, vi i denne turnering har løftet os en klasse over det niveau, vi tidligere havde«, opsummerede Jesper Grønkjær.