Cristiano Ronaldo har fundet en ny måde at fejre sine mål på. Når han har dundret bolden forbi målmanden, ind i nettet, hiver han let op i shortsenes højre ben, spænder lårmusklen og peger på det blottede kraftcenter. Som siger han til holdkammeraterne: Se, hvor stærk jeg er. Se mine tordenlår.

Og den portugisiske stjerne fra Real Madrid har da også god grund til at pege på sine markante muskler. De er nemlig en væsentlig del af grunden til, at han besidder et af verdens farligste skud. Et skud, der indtil videre har resulteret i 53 sæsonmål efter 48 kampe. Og et skud, der i aften er Real Madrids nok giftigste våben i Champions League-semifinalen mod FC Bayern fra München.

I grove træk har Ronaldos spark tre kendetegn: Det er hårdt, det dykker pludseligt og voldsomt, bolden vibrerer i luften fra side til side og op og ned.

»Skuddet er meget svært at læse, fordi bolden flyver som en ballon, bevæger sig meget i luften. Når den hele tiden bevæger sig, er det svært at lave et udfald. Målmænd bliver indimellem bange, når de ser Ronaldo gå til bolden«, siger Jerzy Dudek, tidligere topmålmand fra Polen og Liverpool, i Sky Sports-dokumentaren ’Ronaldo – Tested To The Limit’, der er tilgængelig på YouTube.

Fra tordenlår til dunderskud
Alle tre kendetegn ved Ronaldos skud bunder i, at han udnytter fysikken: sin egen og naturens. Først og fremmest er han eminent dygtig til at overføre kraften fra sine lårmuskler til benets sving og ud i bolden. I Sky Sports-programmet måler forskere hans skud til knap 130 kilometer i timen, mens mere ordinære spillere normalt sender bolden af sted med 90.

»Ronaldo er en af de mest effektive modeller til at overføre kraften fra benet til fart i bolden. Hans træf på bolden omdanner sig optimalt til fart«, siger specialtræneren Dave Alred i dokumentaren.

Et hårdt spark er naturligvis sværere at redde end et blødt. Men hastigheden er ikke den primære grund til, at målmænd har så store problemer med Ronaldos skud – det er snarere boldens bane i luften. På sin ellers lige vej mod mål slår kuglen små sving og dykker på et tidspunkt ofte ganske meget mod jorden.

Det sker, fordi portugiseren rammer bolden helt specielt. Med strakt vrist, let løftet knæ og lige på kuglen. På den måde sender han sit skud af sted stort set uden skru, og derfor opfører bolden sig anderledes i luften end ved andre spark.

»På sådan et lodret vristspark er det svært at sparke en bold uden skru, og det er meget svært at sparke en med overskru. Men begge dele formår Ronaldo. Normalt laver de fleste underskru ved sådanne spark, derfor skal de fleste også justere benets pendulbevægelse og hæve knæet for at lykkes med det«, siger Thomas Bull Andersen, fodboldforsker og lektor ved Institut for Idræt under Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅVM-bolden er Ronaldos farlige våben

Brasiliansk stil
Dermed adskiller Cristiano Ronaldo sig fra spillere som David Beckham eller Alessandro Del Piero, der ellers også er kendt for at være gode til at score fra distancen. På frispark såvel som i åbent spil. Skuddet minder mere om det, brasilianerne Roberto Carlos og Juninho Pernambucano praktiserede, uden at de dog er helt ens. Ronaldos er mere uforudsigeligt for målmændene.

Samtidig er Ronaldos skud meget uforudsigeligt for målmændene. Det bunder i, at skud uden skru lettere bliver påvirket af vind og lufttryk end et skud med masser af skru. Et skruet skud har en mere stabil bane. Samme effekt opstår ofte i en volleyballkamp, hvor en serv uden skru er klart sværest at læse. Hold godt fast, for nu bliver det en smule teknisk:

»Når bolden flyver gennem luften, dannes der lufthvirvler bag den i en spiralform. Hvis man forestiller sig et gammeldags ur, flytter det her undertryk sig hele tiden rundt fra klokken tre, til seks, til ni, til tolv og forfra. Hvis det undertryk er på siden af bolden, trækker det bolden til den side. Derfor kan en bold uden skru få det her turbulens fra side til side, op og ned«, siger Thomas Bull Andersen.

Luftmodstanden varierer
Han har forsket i Ronaldos sparketeknik og hæfter sig ved, hvordan bolden ofte dykker helt enormt. For eksempel da portugiseren i 2011 reducerede til 2-1 i EM-kvalifikationskampen mod Danmark i Parken. Igen finder forskeren forklaringen i naturens fysiske love:

Artiklen fortsætter under grafikken

Klik her for stor grafik

»Luftmodstanden varierer, alt efter hvor stor boldens fart er. En hård bold taber hele tiden fart, og på et tidspunkt kommer den ned under en kritisk hastighed, hvor luftmodstanden pludselig bliver meget større. Så bremser bolden meget mere, og det kan være en grund til, at Ronaldos bolde dykker så meget«, siger Thomas Bull Andersen.

Portugiserens frisparksmål er så spektakulære, at den spanske avis AS har givet dem deres eget navn: tomahawk – opkaldt efter missilet af samme navn. I det hele taget begejstrer Ronaldos mål de fleste fodboldelskere voldsomt. Det kom blandt andet til udtryk 11. april i år, da han hamrede et dykkende, vibrerende frispark ind i det lange hjørnes sidenet fra godt 30 meters afstand.

»Dette er ikke en drøm, det er en våd drøm af orgasmiske proportioner. Vidunderligt mål. Skuddet har større kurver end Jessica Rabbit (storbarmet tegnefilmsfigur, red.) på steroider. Det buer som en utrolig regnbue«, udbrød tv-kommentator og tidligere professionel fodboldspiller Ray Hudson, mens Ronaldo pegede på sit fleksede tordenlår.

FACEBOOKBliv ven med Politiken