Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 20. apr. 2012 KL. 14.47

Robben afviser storklub med sms

Alt tyder på at Bayern München-stjernen Arjen Robben forlænger med CL-semifinalisterne, hvor han angiveligt ligger i 'krig' med Franck Ribery.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er formentlig alt andet en kutyme at få et kontrakttilbud via en sms-besked. Men det er ikke desto mindre, hvad Bayern Münchens hollandske wing Arjen Robben ifølge avisen Bild har modtaget fra de italienske titelbejlere Juventus.

Robben, der har kontraktudløb i 2013, men angiveligt har et kontraktudspil om forlængelse liggende på sit skrivebord, afviste da også prompte de italienske tilnærmelser.

»Tak for deres henvendelse og interessen fra Juventus. Det er en stor ære, når en så stor klub som Juventus viser interesse. I øjeblikket er jeg dog ikke interesseret«, har Robben ifølge den store tyske tabloidavis svaret.

Krig med Ribery?
Bild skrev i kølvandet på Bayerns 2-1-sejr i den første Champions League-semifinale over Real Madrid, at Robben i pausen af opgøret havde haft et heftigt skænderi i omklædningsrummet med holdkammeraten Franck Ribery, der angiveligt langede fysisk ud efter - og ramte - Robben.

Men ingen i Bayern-lejren har lyst til at kommentere avisens påstand.

»Hvad der sker internet, forbliver internt«, lyder meldingen fra træner Jupp Heynckes, der på onsdag 'blot' skal have uafgjort i Madrid for at få sit hold i Champions League-finalen på hjemmebane 19. maj.

LÆS OGSÅBayern kom bedst ud af krigen på grønsværen mod Real

Franck Ribery var, ifølge Bild, blevet rasende over, at Robben i 1. halvleg af Real-matchen havde dikteret, at unge Toni Kroos, der havde været godt skydende til træning, skulle eksekvere en række frispark i stedet for franskmanden.

FACEBOOKBliv ven med Politiken