Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 24. apr. 2012 KL. 13.45

Politiken.dk i Barcelona: Gaderne er stille og stemningen ængstelig

Forud for returopgøret mod Chelsea i Champions League frygter Barca-fansene, at magien er ovre.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Afstemning

Chelsea vandt det første opgør med 1-0 på hjemmebane. Men hvordan går det i aften - og hvem ender med at gå videre til finalen? Stem på en af de nedenstående muligheder.
  • Chelsea vinder og går videre
  • Kampen ender uafgjort, og Chelsea går videre
  • Barcelona vinder 1-0 og kampen må afgøres i ekstratid (og eventuelt straffesparkskonkurrence)
  • Barcelona vinder med et mål, men Chelsea går videre på reglen om flest scorede udebanemål
  • Barcelona vinder med mere end et mål og går videre
0  har stemt

»Der er slet ikke nogen tvivl, vi skal i finalen i Champions League«.

Sådan siger FC Barcelonas træner, Josep Guardiola, i dag på forsiden af en af de utallige spanske aviser, der i anledningen af semifinalen i Champions League, har dedikeret forsiden til 'talk of the town': Fodbold.

»Josep Guardiola prøver med sin udtalelse at feje enhver angst og tvivl væk. Det her skal bare lykkes«, siger Politikens korrespondent i Barcelona, Erik Jensen.

Læs ogsåChelseas flotte mur besejrede Barcas centrifuge

Alligevel løber nervøsiteten gennem Barcelona som den kolde vind, der i dag blæser i gaderne.

På samme måde som solen kæmper for at få fat, kæmper FC Barcelonas fans for at oparbejde en tro på, at aftenens kamp kan vende de sidste ugers negative udvikling og overstråle de to nederlag til Real Madrid og Chelsea, som har rusket i succesklubbens selvtillid.

»Folk frygter for, om magien er slut. Det har været en lang æra, hvor Barcelona har spillet fantastisk og vundet stort set alt, hvad de har været i nærheden af de sidste fire år. Nu er de angste for, at det er slut. At en ny æra er på vej, hvor andre hold igen kan slå dem«, siger Erik Jensen.

Stille gader står i kontrast til tidligere kampoptakter
»Op til El Clásico i lørdags var hele byen i kog, og man kunne mærke, at det hele sitrede i gaderne. I dag er der helt stille i gaderne. Det er en meget afventede, ængstelig stemning«, siger Erik Jensen.

»De hæfter sig meget ved, at de aldrig har tabt tre kampe i træk, mens Josep Guardiola har været træner. De ser som det nærmest utænkeligt. Det er rigtig, rigtig sjældent, at de taber to kampe i træk«, siger Erik Jensen.

LÆS OGSÅEfter nedture: Barcas general glæder sig til Chelsea-kampen

Snakken er dog ikke forstummet, for i Barcelona taler alle om fodbold. Der er ingen optøjer, råben og skrigen, men en kultiveret interesse for sporten, hvor alle fra café latte-drikkende veninder til fodboldfans på røgede barer diskuterer situationen.

Det samme gør det store opbud af turister, som dukker op i byen op til de store kampe, og afslører sig selv ved at rende rundt i Barcelona-trøjer dagen lang.

Læs ogsåEngelske stjerner: Rejs dig dog op, Drogba!

For nok er catalanerne fodboldfans i sjælen, men fantrøjen kommer først på, når de skal på stadion, fortæller Erik Jensen.

Opbakning og tiltro til succestræneren
Selvom FC Barcelonas fans frygter for, at et nederlag kan betyde, at en æra ender, og at de kan risikere at miste deres succestræner, så svigter deres opbakning ikke.

»De har bakket fuldstændig op. På Camp Nou i pisregnvejr i lørdags var der topstemning, og det er jeg sikker på, at der også vil være i aften. Men inderst inde bag deres Barcelona-trøjer er de nervøse, om det her holder«, siger Erik Jensen.

LÆS OGSÅMessis mål og Barcas skæbne er tæt forbundet

»Det, der gør fasene lidt bekymret, udover at de har tabt to kampe i træk, er, at de ikke har spillet så godt i lang tid. Holdet har ikke været så suverænt, som de har vænnet sig tit«, siger Erik Jensen.

Derfor fik træneren Josep Guardiola under lørdagens kamp, hvor han lod to centrale spillere starte på bænken, tilnavnet Guardiolala, fordi fansene ikke syntes, at hans beslutninger var seriøse nok.

Læs ogsåReal banker Barcelona ud af titelkampen

Erik Jensen er dog overbevist om, at hele byen vil blive mere levende, når aftenens kamp kommer tættere på, og at fansene vil møde op med troen på sejr.

»FC Barcelona-fansene kommer uden tvivl til at bakke op som gale i aften«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken