Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 25. apr. 2012 KL. 23.36 opdateret 25. apr. 2012 KL. 23.49

Ronaldo sendte Real i gulvet

Superstjernen svigtede i straffesparkskonkurrencen. Bayern er i CL-finalen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Straffespark

Real Madrid-Bayern 1-3
  • 0-1 Alaba sender Bayern i front. Han sender Casillas til den forkerte side.
  • Ronaldo brænder. Neuer er nede i hjørnet og kan blive helten
  • 0-2 Gomez sender også Casillas til den forkerte side. Real er på vej ud.
  • Kaka brænder. Neuer har igen læst Real
  • Kroos brænder. Casillas holder Real inde i kampen. Kroos var nervøs ved tilløbet.
  • 1-2 Alonso bringer Real på tavlen.
  • Philipp Lahm brænder. Casillas har reddet to gange i træk. Alt er igen åbent. Hvilket drama.
  • Ramos brænder. Taget på Bernabeu kom under beskydning.
  • 1-3 Schweinsteiger sender Bayern i finalen.

Det krævede 120 minutters intens fodboldkamp plus straffesparkkonkurrence, før Bayern München sikrede sig en plads i Champions League-finalen. Det skete med en samlet 6-4-sejr over Real Madrid.

Cristiano Ronaldo og Kaka svigtede fra 11-meter-pletten, da tyskernes målmand Manuel Neuer reddede forsøgene fra Real-stjernerne. Også Real Madrids spanske landsholdsspiller Sergio Ramos brændte.

Og så gjorde det mindre, at Bayerns Toni Kroos og anfører Philipp Lahm også brændte på Real-keeper Iker Casillas. Bayerns Sebastian Schweinsteiger scorede det afgørende mål i straffesparkkonkurrencen.

MINUT FOR MINUTSådan spillede Bayern sig i finalen

Inden den spændende afgørelse på straffespark, måtte Real Madrid og Bayern München ud i forlænget spilletid, fordi spanierne efter de ordinære 90 minutter førte 2-1 over tyskerne.

På det tidspunkt var stillingen helt lige efter Real Madrids 1-2-nederlag i München for en uge siden. Og der blev ikke scoret i de ekstra to gange 15 minutter.

I den ordinære spilletid kom Real Madrid bedst fra start. Cristiano Ronaldo var i hopla og fik scoret to gange inden for det første kvarter af kampen. Og så var Real Madrid foran 2-0.

1-0-målet blev sat ind på straffespark, men det var hårdt dømt, da David Alaba ikke kunne nå at fjerne sin arm, som bolden blev sparket hårdt ind på.

Robben i nøglerolle
I anden halvleg ramte Bayern-profilen Arjen Robben armen på Real Madrid-stopperen Pepe, men ved den lejlighed forblev dommerens fløjte tavs.

Ronaldo nåede op på 10 scoringer i 10 Champions League-kampe, da han sikkert udnyttede et oplæg fra Mesut Özil. Der var spillet 14 minutter, og Real Madrid og Ronaldo var foran 2-0.

Bayern München var godt med i kampen, og tyskerne kom også flot tilbage, da Robben udnyttede et straffespark og scorede til 1-2 efter knap en halv time.

For to uger siden brændte hollænderen, da Bayern München tabte til Dortmund, som siden vandt det tyske mesterskab, men Robben fik lov at sparke straffe igen, og det var yderst tæt på, at Iker Casillas reddede forsøget.

Syv stamspillere ude af CL-finalen
Bayern må undvære Holger Badstuber, David Alabo og Luiz Gustavoi finalen, da de alle pådrog sig advarsler, som spærrer dem i næste kamp.

Chelsea, som har hele fire spillere i karantæne, venter i finalen den 19. maj på Allianz Arena i München. Chelsea slog tirsdag overraskende FC Barcelona ud af turneringen med en samlet 3-2-sejr.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau