Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 26. apr. 2012 KL. 08.13

Real-keeper: Bayerns sejr var lotteri

Real Madrids målmand Iker Casillas roser sit hold trods nederlaget til Bayern München.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Real Madrids anfører og målmand Iker Casillas snuppede to straffespark, da afgørelsen mod Bayern München faldt efter forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence.

Men Real Madrid brændte hele tre spark, og så var det tyskerne, som nåede i Champions League-finalen efter en samlet 6-4-sejr.

Læs ogsåMourinho efter CL-exit: El Clásico sad i vores ben

»Det var en meget spændende kamp, men i sidste ende er en straffesparkkonkurrence altid et lotteri«, siger Iker Casillas ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tre store syndere
Cristiano Ronaldo, Kaka og Sergio Ramos var synderne fra pletten, mens Bayern Münchens midtbanespiller Sebastian Schweinsteiger satte den afgørende scoring ind bag Casillas.

Læs ogsåRonaldo sendte Real i gulvet

»Vi bør ikke dvæle for meget ved det. Vi spillede rigtig godt, skabte chancer og kombinerede bolden godt rundt«, siger Iker Casillas.

Minut for minutSådan spillede Bayern sig i finalen

I den ordinære kamp scorede Ronaldo to mål, og de 120 minutter endte 2-1 til spanierne, men det var altså ikke nok til at gå videre til finalen.

Chelsea venter i finalen
Bayern havde vundet det første opgør med 2-1 på hjemmebane, så det stod helt lige efter de første 180 minutter, og det gjorde også efter forlænget spilletid, som endte uden scoringer.

Læs også Engelske medier: Drop boldkunsten - den stålsatte vilje triumferede

Engelske Chelsea venter i finalen efter en samlet sejr over FC Barcelona. Finalen spilles 19. maj i München.

Bliv ven med Politiken

ritzau