Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 25. jul. 2012 KL. 10.03

Træner vasker hænder efter Champions League-fiasko mod amatører

Dudelange fra Luxembourg besejrede de østrigske mestre fra Salzburg i Champions League-kvalifikationen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter en storsejr på samlet 11-0 over Tre Penne fra San Marino i første kvalifikationsrunde til Champions League var Red Bull Salzburg advaret om F91 Dudelanges styrker.

Mesterholdet fra Luxembourg vandt for en uge siden det første opgør mod østrigerne med 1-0 og fuldbyrdede tirsdag aften sensationen ved at slippe fra Alpelandet med et nederlag på 4-3 - og dermed avancement på reglen om flest scorede udebanemål.

Træneren for Salzburg, Roger Schmidt, nærmer sig formentlig en fyreseddel efter sensationsnederlaget. Han forsvarer sig med, at Salzburg-holdet er ungt.

»Spillerne tog ikke det fornødne ansvar og var ikke i stand til at håndtere presset«, siger træneren til uefa.com.

F91 Dudelange, som førte 3-2 i Østrig med et kvarter tilbage, fik en spiller udvist i slutfasen, hvor Salzburg var lige ved at få scoret det afgørende mål til 5-3.

Sensationsholdet møder nu NK Maribor i 3. kval.runde.