Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 8. aug. 2012 KL. 12.43

FCK-træner vil straffe kæphøje belgiere

FCK-træner Ariël Jacobs ser mulighed for at spille på kontra mod Brugge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

FC København spiller i aften returopgør i Champions League-kvalifikationen ude mod belgiske Club Brugge.

Og FC Københavns belgiske træner Ariël Jacobs har bidt mærke i, at hans landsmænd var ret kæphøje efter den første kamp i Parken, som endte 0-0.

Læs ogsåFCK var uden kreativitet i langgaber

»Vi skal være opmærksomme på det faktum, at de var særdeles kritiske i forhold til vores indsats. De syntes, at vi var meget svage, selvom vi havde 60 procent af boldbesiddelsen. Så de skal nu ud og vise, at de er os overlegne«.

»De er meget ivrige«
Med en fortid som træner i flere belgiske klubber, senest storklubben Anderlecht, har Ariël Jacobs mange gange prøvet at være modstander på Jan Breydelstadion.

Læs også FCK-spillere: 0-0 er retfærdigt

»Det vigtigste, når man spiller ude mod Brugge, er at kunne slå en kontra, når de angriber. De er meget ivrige, og så er det op til os at udnytte den plads, der opstår. Den plads, der ikke opstod i Parken«.

Får mere plads end i Parken
Og FC København-træneren understreger, at hans hold skal være klar til en hidsig belgisk start.

Læs også 100 fodboldfans røg i totterne på hinanden

»Jeg forventer, at de vil komme meget stærkt fra kampens start. De vil prøve at score et tidligt mål. Men det vil også give os mere plads end i den første kamp, og det vil måske give os nogle chancer«, siger han.

Kampen fløjtes i gang kl. 20.30 i Brugge.

Læs også FCK-spillerne kæmper for oplevelserne

Vinderen går videre til kvalifikationens sidste runde, hvor der venter en hjemme- og en udekamp mod en endnu ukendt modstander om en plads i Champions League-gruppespillet.

ritzau