Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 29. aug. 2012 KL. 23.13

Gammel AaB'er sender FCK ud efter drama

FC København led en hård skæbne i Lille og kommer ikke i Champions League.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

FC København må nøjes med det næstbedste.

De danske vicemestre ydede en jætteindsats mod franske Lille i den afgørende kamp om en plads i Champions League, men måtte efter forlænget spilletid se sig slået 2-0.

Den tidligere AaB-spiller Tulio De Melo blev matchvinder med et hovedstødsmål i det 105. minut.

Stærk start
Københavnerne begyndte kampen aggressivt, og det var tæt på at give pote.

KAMPFAKTA Sådan foløb kampen minut for minut

Allerede efter fem minutter snød brandvarme Cesar Santin Lilles offsidefælde og smuttede alene af sted mod mål. En mod en med målmand Mickäel Landreau kiksede brasilianeren dog i skudøjeblikket.

Hjemmeholdet svarede igen umiddelbart efter, da Tulio De Melo med hovedet tegnede sig for franskmændenes første afslutning.

Farlige trods Lille-dominans
Forsøget blev startskuddet til et tungt Lille-pres. Fikse kombinationer sendte ofte FCK'erne på hælene og satte løbestærke spillere som Salomon Kalou og Rio Mavuba op til chancer.

Sidstnævnte blev efter 22 minutter spillet fri i feltet, da han modtog en hælaflevering fra Dimitri Payet. Mod Johan Wiland var han dog uskarp.

Lilles dominans betød ikke, at FCK'erne blev ufarlige. De gange, de fik brudt modstanderens opspil formåede de med skarpe kontraangreb at true så meget, at Lille i kortere perioder valgte at trække sig afventende tilbage.

Især Lars Jacobsen og Nicolai Jørgensen var gode til at sætte fart i spillet, når bolden var på danske fødder, og Cesar Santin lurede konstant på kanten af offside på en bare en enkelt mulighed.

Scoring i bedste FCK-periode
Da første halvleg nærmede sig sin slutning, var FCK så godt med, at fans med danske briller fik en følelse af, at opgøret måske godt kunne tippe løvernes vej.

Men så lynede Lilles offensiv pludselig. Den tidligere Chelsea-fløj Salomon Kalou blev sendt af sted i højre side. Fra en spids vinkel slog han bolden fladt på tværs. Johan Wiland nåede ikke ned og blokere, og så kunne en fremadstormende Lucas Digne sætte scoringen til 1-0 ind.

Dermed var alt lige, inden de sidste 45 minutter, og det betød samtidig, at opgøret blev mere jævnbyrdigt.

JUBEL.  Glæden var stor, da Lucas Digne udlignede FC Københavns forhåndsføring.

Stillingskrig efter pausen
FC København meldte sig fra anden halvlegs start ind i kampen ved at kløgtigt at trække tempoet ud af spillet og lægge presset på Lille højt op på franskmændenes banehalvdel.

Det gav ikke umiddelbart de store chancer, men det holdt til gengæld modstanderen fra de fleste afslutninger.

Kun på dødbolde var Lille farlige. Tulio De Melo, der for år tilbage var udlejet til AaB, raver med sine 193 centimeter godt op, og det gav ham nogle gode hovedstødsmuligheder.

Stillingskrigen betød efterhånden som minutterne gik, at begge hold blev mere og mere optagede af ikke at lave fejl og knap ivrige for at satse.

Hovedstød på overliggeren
Syngende tacklinger var derfor det mest underholdende, indtil Lilles farligste, Tulio De Melo, med syv minutter igen steg til vejrs og headede bolden på overliggeren.

Det forsøg blev det tætteste, de to hold kom på en afgørelse i den ordinære spilletid.

LÆS OGSÅ Skæbnekampene er hårde ved FCK: Seks kiksere - kun to triumfer

De ekstra to gange 15 minutters forlængelse blev indledt på samme måde som kampen - med en FCK-friløber.

Det indskiftede nyindkøb Igor Vetokele sendte på kanten af feltet Nicolai Jørgensen af sted, men landsholdsspilleren nåede akkurat ikke frem til skud. I stedet måtte han gå ned i en tackling med Mickäel Landreau, og den duel tabte han.

Høj brasilianer blev matchvinder
Herefter bølgede spillet frem og tilbage med FCK som det mest toneangivende hold. Derfor var ærgrelsen så meget desto større, da den evigt farlige Tulio De Melo i slutningen af de første 15 ekstraminutter elegant steg til vejrs og afgjorde sagerne.

Med et følt hovedstød udplacerede han Johan Wiland.

FCK'erne fortsatte ufortrødent deres pres, men mål kom der ingen af.

Efter en fornem indsats må Ariël Jacobs' tropper derfor tage til takke med gruppespillet i Europa League.

Lille derimod kan glæde sig over, at de sammen med blandt andre FC Nordsjælland er at finde i den bowle, hvorfra der i morgen bliver trukket lod til dette års udgave af Champions League.