Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 19. sep. 2012 KL. 17.16

Stjernetræf på Twitter: Håber José har en god skrædder

Fodboldstjernerne var begejstrede for den vanvittige afslutning på topopgør.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Åbningsbraget mellem Real Madrid og Manchester City i sæsonens første Champions League-runde fik andre fodboldstjerner op af stolene.

Eller i gang med at sende Twitter-beskeder om deres begejstring for afslutningen på opgøret.

For efter 70 minutter eksploderede kampen med fem scoringer og en åben slagudveksling af høj karat mellem nogle af spillets største aktører.

Løssluppen glidetur i jakkesættet
Og Real Madrid tog stikket hjem med 3-2 efter at have været bagud to gange.

»Jeg håber, José har en god skrædder efter den glidende jubelscene i et smart sæt tøj«, skriver Manchester United-stjernen Rio Ferdinand på Twitter om Real Madrid-træner José Mourinho løsslupne glidetur på knæene på Bernabeus græstæppe.

Læs ogsåLynaflederen Mourinho: Hvis vi taber, er det min skyld

Kampen blev afgjort med en scoring til 3-2 i overtiden af Cristiano Ronaldo, der havde været i fokus op til kampen på grund af sit triste humør i kongeklubben den seneste tid.

Læs ogsåSå fik Ronaldo smilet tilbage

»Kun en mand kunne score sejrsmålet. Fantastisk kamp! Nød den!«, skrev en anden United-stjerne, Wayne Rooney, på sin Twitter-konto.

»Hvilken kamp!«
Men fodboldprofilerne var også aktive under den medrivende kamp.

»Sikke en kamp, og hvilket fantastisk sted at få en sejr mod en rigtig godt hold«, skrev Chelseas forsvarer Ashley Cole, da Manchester City kort før tid kom på 2-1.

Læs ogsåFodboldfest: Vildt comeback sikrer Reals stjerneparade sejr mod City

Heller ikke Barcelonas midterforsvarer Gerard Pique kunne holde begejstringen helt til slutfløjtet i kampen:

»Hvilken kamp! Real Madrid 2-2 Manchester City!! Utroligt«, skrev den spanske landsholdsspiller på Twitter kort før Cristiano Ronaldos sejrsmål.

Læs ogsåCity-boss kritiserer kritisk keeper