Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 2. okt. 2012 KL. 20.21

Juventus holder Bendtner ude af truppen

Juventus har vraget danskeren til truppen før kampen mod Shakhtar Donetsk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nicklas Bendtner har kun fået nogle få minutter i en enkelt Serie A-kamp for Juventus, men tættere på fast spilletid er den danske landsholdsangriber ikke kommet siden skiftet fra Arsenal i august.

I aftenens Champions League-kamp hjemme mod Shakhtar Donetsk er Bendtner end ikke fundet god nok til en plads på bænken.

I stedet for Bendtner begynder Juventus med angriberne Mirko Vucinic, som mandag i øvrigt fyldte 29 år, og Alessandro Matri. På bænken sidder klubbens to øvrige angribere Sebastian Giovinco og Fabio Quagliarella.

Flot stime
Det er Juventus' første Champions League-kamp på det nybyggede stadion Juventus Stadium.

Læs ogsåJuventus med bænket Bendtner ydmyger Roma

I denne sæson har Juventus fortsat de gode takter fra sidste sæson. Det er blevet til fem sejre og en uafgjort i Serie A, og klubben er ubesejret i de seneste 45 ligakampe.

Juventus var bagud 0-2, men spillede 2-2 i den første Champions League-kamp ude mod Chelsea.

Lindegaard på bænken
Modstanderen Shakhtar Donetsk vandt i sidste Champions League-kamp med 2-0 hjemme over FC Nordsjælland. Og det er blevet til hele 19 sejre i træk i den ukrainske liga.

Læs ogsåFifa godkender danskers Juventus-skifte

Bendtner er ikke den eneste danske landsholdsspiller, som må se langt efter spilletid i aftenens Champions League-runde.

Hos Manchester United er den spanske målmand David De Gea foretrukket i stedet for danske Anders Lindegaard, som dog sidder på bænken i kampen ude mod rumænske CFR Cluj.

ritzau