Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 2. okt. 2012 KL. 23.44

Chelsea-træner: FCN skal nok få point i CL

Chelseas manager Roberto Di Matteo er glad for, at Chelsea scorede løs.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det endte med en 4-0-sejr. Men Chelseas manager Roberto Di Matteo følte sig langt fra sikker på, at de engelske Champions League-mestre ville trække sig sejrrigt ud af opgøret i Parken mod FC Nordsjælland.

Midtvejs i anden halvleg lykkedes det målmand Petr Cech at redde et forsøg fra Joshua John på stolpen, da føringen kun var 1-0.

Kampen minut-for-minut:FCN kollapsede totalt i Parken

»Det var en altafgørende redning på et vigtigt tidspunkt i kampen«.

FCN »får point«
»Vi gik selv efter at få det andet mål for at lukke kampen, men de havde intet at miste. De angreb med mange spillere, og havde den ene gode chance og andre udmærkede forsøg«, siger Roberto Di Matteo.

Læs også FCN fik sig en mesterlig ydmygelse

Han er helt sikker på, at FC Nordsjælland på et tidspunkt får point i gruppespillet.

»De vil få nogle point. Det tror jeg. De vil gerne spille fodbold, og de vil få mere erfaring for hver kamp. Jeg er sikker på, at de får point«, fastslår Di Matteo.

»Der venter en stor fremtid«
Den italienske manager vil ikke kalde FCN-træner Kasper Hjulmands tilgang til kampene i Champions League for naiv.

»Hans måde at tænke fodbold på er god for klubben. Der venter en stor fremtid for klubben«.

Læs ogsåParken før CL-brag: Chelsea får danskere til at glemme nationalfølelse

»De har lige vundet den første titel med det danske mesterskab og har unge, uerfarne spillere. De vil lære af hver kamp og blive bedre, så det er et spørgsmål om tid, før de bliver endnu bedre«, siger Di Matteo.

ritzau