Annonce
Annonce
Fodbold

Juventus hoppede på limpinden men fik comeback mod forsvarsløse Bayern

Juventus fik vendt 0-2 til point og et lidt bedre udgangspunkt inden returkampen med Bayern München.

Juan Bernat, David Alaba, Joshua Kimmerich, Thiago Alcantara, Arjen Robben, Douglas Costa, Philipp Lahm, Arturo Vidal, Thomas Müller og Robert Lewandowski.

De 10 Bayern München-markspillere foran keeper Manuel Neuer i den første Champions League 1/8-finale i Torino mod Juventus er typer, der hellere vil spille fremad end tilbage.

Bayern-træner Pep Guardiola stillede op uden en regulær central forsvarsspiller og praktiserede 'angreb er det bedste forsvar' mod Juventus, der fik skaffet 2-2 og et point på et supercomeback, da Guardiola 'fedtspillede' efter at have skiftet den rene centrale forsvarsspiller Mehdi Benatia ind i stedet for en angrebslystige back Juan Bernat et kvarter før tid.

Bayern er dermed i førersædet inden returkampen om tre uger, men Juventus må have tanket selvtillid efter at have vendt 0-2 til 2-2.

MESSI, SUÁREZ, NEYMARStærk Barcelona-afslutning var til syvende og sidst klasseforskel

Thomas Müller have en gigantisk mulighed for 1-0 tidligt i kampen, men brændte fra 4-5 meter i 12. minut, inden han tog revanche kort før pausen.

Her havde den stærke Robben været på spil på højrekanten, og efter en ikke helt vellykket Juventus-clearing stod Müller på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og kunne med en simpel inderside bringe Bayern på 1-0 fra 11 meter.

Efter pausen brillerede Arjen Robben for Gud ved hvilken gang med sit store glansnummer, som tilsyneladende aldrig går af mode. Og alverdens forsvarsspillere fortsætter med at hoppe på limpinden.

Alle ved, at når Robben trækker ind i banen fra høre side og rykker på tværs, ja så er der fare på færde. Det havde Juve-spillerne dog glemt, og derfor kunne Robben uhindret komme til afslutning med det farlige venstreben i 55. minut.

Første CL-mål af Paulo Dybala

Det lignede en sikker Bayern-sejr, men sidste sæsons tabende CL-finalister fik håb om avancement med Paulo Dybala og den indskiftede Stefano Sturaros scoringer i 63. og 76. minut.

Paulo Dybala scorede sit første CL-mål efter flot bandespil med den tidligere Bayern-profil Mario Mandzukic, inden Stefano Sturaro insisterede på at komme først til bolden for at prikke i mål via overliggeren.

Redaktionen anbefaler

Videnskaben har talt: Disse hold går videre i Champions League

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce