Annonce
Annonce
Fodbold

Citys bedste Europa-resultat i en menneskealder venter lige om hjørnet

Manchester City har gode muligheder for omsider at komme blandt de sidste otte i CL efter tidlig exit sidste og forrige år.

Manchester City har efter en solid indsats i den første 1/8-finale i Champions League kurs mod klubbens bedste europæiske resultat i en menneskealder.

På udebane i Ukraine mod Dinamo Kijev hentede manager Manuel Pellegrinis tropper en 3-1-sejr, der i den grad åbner for et avancement til kvartfinalestadiet. Et stadie som Manchester City aldrig tidligere har været på i Champions League.

Man. City i Europa

Bedste resultater

1970: Vinder af EC for pokalvindere

1971: Semifinalist i EC for pokalvindere

1979: Kvartfinalist i Uefa Cuppen

2009: Kvartfinalist i Uefa Cuppen

Sergio Agüero viste sig på ny fra sin superfarlige side. Et kvarter inde i matchen sløsede de ukrainske markører, og med rigeligt plads havde argentineren god tid til at udplacere den 41-årige veterankeeper Oleksandr Shovkovsky.

Videnskaben har talt:Disse hold går videre i Champions League

Manchester City dominerede begivenhederne i de første 45 minutter. Spanske David Silva scorede 2-0-målet, da Raheem Sterling med en fin aktion på venstrekanten kunne spille den fremadstormende playmaker fri til scoring.

Efter pausen begyndte Kijevs stjerne Andrej Yarmolenko, der i sine ungdomsår blev sammenlignet med sin nuværende træner Sergej Rebrovs angrebsmakker fra Dinamos seneste storhedstid i slutningen af 1990'erne, Andrej Shevchenko, at røre på sig.

Et par farlige forsøg blev det til for Yarmolenko, der næppe når Shevchenkos niveau, men det var en tilfældighed, der skabte en smule spænding i kampen. Vitaly Buyalskys afslutning efter en times spil strejfede nemlig Nicolas Otamendi, hvilket snød Joe Hart i City-målet.

Reduceringen tændte en gnist hos de dobbelte vindere af Europa Cuppen for pokalvindere (1975, 1986), men City bevarede roen, holdt stand og kunne have vundet større.

Toure burde have lavet to

Manchester Citys midtbanestrateg Yaya Toure kan, hvis han ikke kan sove på flyveturen hjem, analysere hvordan, han i helt fri position 4-5 meter fra mål kunne heade forbi Oleksandr Shovkovskys ene opstander.

1/8-finaler

Returkampe

8. marts

  • Wolfsburg-Gent (3-2)
  • Real Madrid-Roma (2-0)

9. marts

  • Zenit-Benfica (0-1)
  • Chelsea-Paris SG (1-2)

15. marts

  • Atl. Madrid-PSV (0-0)
  • Man. City-Dinamo KIjev (3-1)

16. marts

  • Barcelona-Arsenal (2-0)
  • Bayern M-Juventus (2-2)

Men mon ikke den målfarlige Toure i stedet vælger at lulle i søvn til et indre slowmotion billede af det flotte 3-1-mål i sidste minut, hvor han brugte Fernandinho som bande, inden han med en følt venstrebensafslutning drejede bolden op i det lange hjørne.

I aftenens anden 1/8-finale spillede PSV Eindhoven og Atletico Madrid 0-0 i Holland.

Der er returkampe i de to opgør om lige knap tre uger, men allerede om 13 dage er der action i mesterligaen igen, når Real Madrid og Wolfsburg er favoritter til at booke de første billetter til kvartfinalerne.

Redaktionen anbefaler

Vinteren er forbi: Nu er der fodbold i tossen hver eneste dag

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce