Buffon efter FCN-smæk: Vi tror på avancement

Juventus-keeper Gianluigi Buffon oser af selvtillid efter italienernes 4-0-sejr over FCN i Champions League.

Champions League

Juventus-spillerne ser frem til at få besøg af Chelsea i Champions Leagues gruppe E om to uger, efter at de italienske mestre onsdag aften bankede FC Nordsjælland med 4-0 i Torino.

Det siger målmand Gianluigi Buffon, der ikke havde meget at se til mod FCN.

»Et uafgjort resultat i Chelsea-Shakhtar Donetsk-kampen ville have været dejligt, selvfølgelig, men når det kommer til stykket, så styrer vi vores egen skæbne. Vi kan selv afgøre det«.

»Faktum er, at alt afhænger af os selv, og det er et godt tegn. Vi har Chelsea hjemme, og så venter Shakhtar ude. Vi tror på avancement«, siger den italienske landsholdsmålmand ifølge AFP.

Sejren over FCN var Juventus' første gevinst i gruppespillet efter tre uafgjorte kampe til at begynde med. Dermed er holdet oppe på seks point for fire kampe.

Shakhtar og Chelsea har syv point hver i toppen, efter at englænderne i London vandt 3-2 over ukrainerne med et mål til allersidst i opgøret.

FCN halter håbløst efter med blot et point. Det blev sikret med 1-1 mod Juventus i Parken.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce